Direktør om omdiskuteret ordblindebrille: Helt fair at kræve evidens - men hvem skal løfte den?

Årsagen til ordblindhed kan findes i øjet for rigtigt mange elever, og en særlig brille kan være en meget stor hjælp for de elever.

Sådan lyder det i hvert fald fra den danske importør af ordblindebrillen Lexilens, som bliver produceret i Frankrig.

Før sommerferien præsenterede direktør for Lexilens Nordic Claus Petersson brillen for Folketingets børne- og undervisningsudvalg og argumenterede for, at landets skoler bør screene elever for visuel ordblindhed, så de kan få tildelt brillen.

Udvalget bad herefter undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) kommentere på henvendelsen. Herfra lød svaret, at brillerne på nuværende tidspunkt ikke er en del af ministeriets ordblindeindsats.

Claus Peterson synes, at ministeren ikke tager ordblindebrillen seriøst nok. Han øjner dog et håb.

”Jeg læser mellem linjerne, at ministeren siger: Skaf mig noget evidens”, uddyber direktøren.

Lyder for godt til at være sandt

Herfra løber sagen i ring, oplever Claus Petersson. Han fortæller, at han uden held har rakt ud til Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder, NVOL, for at få en dialog om teknologien.

Det er heller ikke lykkedes ham at komme igennem på forskningsniveau. For han ved ikke, hvor han skal gå hen.

”Jeg rakte ud til politikerne i håb om, at nogen vil tage stafetten", siger han og tilføjer:

"Min udfordring er, at det lyder for godt til at være sandt”.

Centerleder tilfører væsentlige nuancer

Centerleder hos NVOL Anna Karlskov Skyggebjerg afviser, at hun ikke ønsker at mødes, men det ikke har været muligt på grund af travlhed.

Men hun fortæller, at hun har svært ved at se, at videncentret og det nordjyske firma har fælles interesser.

”Vi vil begge gøre noget for ordblinde, men i centret betragter vi ordblindhed som en skriftsprogsvanskelighed, hvor brillen er udviklet på den præmis, at ordblindhed har med synet at gøre. Det er der dog ingen forskning, som bakker op om", siger hun.

Ifølge hende kan en oplevet effekt med brillerne være udtryk for en misforståelse.

"Ordblinde kan selvfølgelig også godt have synsvanskeligheder, og samsynsvanskeligheder kan eventuelt misforstås som ordblindhed. Men ordblindhed handler ikke om at være svagtseende, selvom begrebet kunne antyde det”, lyder det videre fra Anna Karlskov Skyggebjerg.

Fransk forsøg er aldrig blevet gentaget

Ordblindebrillen er udviklet, efter at to franske fysikere i 2017 opdagede, at nogle ordblinde har en anatomisk forskel i nethinden sammenlignet med normallæsere.

Forskellen betyder, at ingen af øjnene dominerer, og derfor modtager hjernen to lige stærke, men spejlvendte billeder. Det skaber forvirring under læsning, for eksempel så bogstaver som b og d forveksles.

Det fik de franske forskere til at bygge et apparat med LED-lys, som blinker med en bestemt frekvens. Det fjerner hjernens opmærksomhed fra det ene øje, så indtrykkene fra det andet øje dominerer. Et fransk optikerfirma videreudviklede ideen til Lexilens-brillen, som har elektroniske filtre i glassene.

Den franske forskning er aldrig blevet replikeret, understreger Anna Karlskov Skyggebjerg.

”Der er en meget lille evidens for, at brillen skulle virke. Vores opdrag i videncentret er at formidle den nyeste viden om ordblindhed og andre læsevanskeligheder, og vi kan ikke formidle noget, der ikke er evidens for”, siger centerlederen.

Testet på 60 personer

Som leder af Center for Læseforskning på Københavns Universitet hæfter lektor og ph.d. Holger Juul sig ved, at de franske forskere blot testede 60 personer i 2017.

”Deres forskning er blevet imødegået af højt profilerede forskere. Alligevel præsenterer det danske firma den franske forskning som veletableret", siger hun.

"Men der er ikke konsensus om, at der skulle findes en undergruppe, man kan kalde visuelle ordblinde. Konsensus kan tage fejl, men det kræver et solidt vidensgrundlag at ændre konsensus, og de franske forskere har kun undersøgt 30 ordblinde og 30 ikke-ordblinde”, siger Holger Juul og tilføjer, at det heller ikke er tydeligt, hvordan de lavede undersøgelsen.

Ingen udsigt til dansk forskning

Det er fair at spørge efter evidens, mener Claus Petersson fra Nordic Lexilens.

”Men skal jeg løfte den, og hvad skal der til, for at jeg kan gøre det? Er det ikke det, vi har NVOL og universiteterne til”, spørger han.

På Københavns Universitet har Center for Læseforskning ingen planer om at se nærmere på ordblindebrillen.

”Vi skal være varsomme med at bruge offentlige midler, når det nødvendige grundlag ikke er til stede. De franske forskere har haft travlt med at udvikle produktet frem for at replikere undersøgelsen”, siger Holger Juul og tilføjer, at et firma principielt godt kan give penge til forskere, som så undersøger uvildigt.

Anna Karlskov Skyggebjerg fra NVOL melder også pas.

”Vi er et lille sted med en fast bevilling på et par millioner om året, så vi har ikke frie forskningsmidler, og man kan heller ikke bestille forskning hos os”, siger centerlederen, som ikke har kliniske forskere ansat, hverken i NVOL eller i Nationalt Videncenter for Læsning, som hun også er leder af.

Afprøvning på efterskoler giver gode resultater

Nordic Lexilens har afprøvet brillen på ordblinde efterskoleelever og viser på sin hjemmeside videoer, hvor elever siger, at brillen virker.

Claus Petersson forklarer, at eleverne først har svaret på fem spørgsmål om visuel ordblindhed, for eksempel om der mangler mellemrum mellem ord og bogstaver på linjen, og om ord og linjer flytter og bevæger sig under læsning.

”Svarer eleverne ja til mindst to af de fem udsagn, har jeg kun oplevet, at brillen virker. Vi har afprøvet den på fire ordblindeefterskoler, og 80 procent af eleverne har to eller flere af de udfordringer, vi spørger til inden afprøvningen”, siger Claus Petersson.

Hans bud er, at 20 procent af de ordblinde alene er visuelle ordblinde, mens 20-30 procent er både fonologisk og visuelle ordblinde.

”Den første gruppe kan brillen afhjælpe fuldstændigt, så eleverne kan læse flydende, mens brillen fjerner de visuelle udfordringer hos den anden gruppe, så de kan koncentrere sig om de fonologiske vanskeligheder”, siger Claus Petersson.

Placeboeffekt kan spille ind

Resultaterne fra efterskolerne får ikke Holger Juul til at ændre holdning.

”Det er dejligt for de unge, som oplever at få hjælp af brillen, men vores opgave er at se på, om der er statistisk systematik i resultaterne, og det kræver en mere stringent undersøgelse. Der skal være et teoretisk grundlag for at gå ind i det, og for vores vedkommende er det ikke nok, at man kommer med penge til en undersøgelse”, siger hna.

Lederen af Center for Læseforskning peger også på, at der kan være tale om en placeboeffekt.

”Når der kommer et venligt menneske og siger ’Prøv denne brille’, vil folk være tilbøjelige til at svare: ’Ja, jeg ser skarpere nu, og jeg læser bedre’. Den slags kan man imødegå med en snydepille. Eller rettere en snydebrille”, siger Holger Juul.

Anne Klarskov Skyggebjerg fra NVOL peger også på, at resultaterne kan skyldes placebo, eller at der for eksempel kommer mere lys på teksten.

”Det er umuligt at sige, hvad der gør det. Så jeg vil anbefale Claus Petersson at rejse midler til forskning fra fonde, som synes, det er en god ide at gå videre med det. Og når det handler om syn, skal han have fat i øjenlæger og forskere fra eksempelvis Rigshospitalet”, siger hun.

Systemet hænger fast i gamle rutiner

Claus Petersson afviser, at resultaterne blandt efterskoleeleverne skulle skyldes placebo.

”Det er en aktiv brille, som indstilles til den enkelte bruger, fordi det er individuelt, hvilken mængde visuelle input man kan indtage. Så du kan ikke lave placebo”, siger han.

Direktøren fra Lexilens Nordic oplever, at han møder et ”system”, som sidder fast i gamle rutiner.

”Man mangler et åbent syn for, hvad der findes af muligheder. Universiteterne forsker for at skabe fremskridt, og her har et fransk universitet fundet ud af, at op mod halvdelen af alle ordblinde har visuelle udfordringer på grund af en fysisk forskel bagerst i øjnene. Vi hælder masser af penge i læseindsatser, men det hjælper ikke, når man ikke kan se, hvad der står på papiret”, siger Claus Petersson.

Tvivlsomt om visuel ordblindhed findes

Anna Klarskov Skyggebjerg fra NVOL er enig i, at eksperter har lov til at blive klogere.

Men når det gælder visuel ordblindhed og ordblindebrillen, er der ikke meget nyt at hente for videncentret, påpeger hun.

”Vi følger med i videnskabelig litteratur i hele verden, men den franske artikel fra 2017 står alene. Det har ikke været muligt at gentage forsøget, så det synes ikke at være her, at vi skal bruge de sparsomme resurser”, siger hun.

Holger Juul peger på, at professor Carsten Elbro fra Center for Læseforskning lavede en doktordisputats i 1990 om, at ordblindhed kan ytre sig på forskellige måder, men at der ikke er meget, som tyder på, at der ligger en visuel defekt bag.

”Det er en hypotese, at der findes visuel ordblindhed, men den er ikke blevet understøttet. Så jeg spiller bolden tilbage til det danske firma og til de franske forskere om at gentage og udbygge deres forsøg”, siger lederen af Center for Læseforskning.

Claus Petersson har selv skrevet direkte til undervisningsminister Mattias Tesfaye i håbet om at få et møde et stand. Det har ministeren takket nej til, fortæller Claus Petersson.

Ordblindebrillen findes i tre størrelser og koster 4.699 kroner.