Lektor på læreruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole Sonja Heinrich har indstillet Bastian Kuke Larsen til Lærerprofession.dk for hans diplomprojekt med begrundelsen:
“Projektet indstilles til prisen for årets bedste pædagogiske diplomprojekt om skolen, fordi det styrker forståelsen for Engineering og STEM-undervisningen på skolen. Der blev udviklet en lokal model, som kan bruges til at udvikle den didaktiske praksis på skolen og en fælles kultur på tværs af naturfagene og matematik.
Den lokalt udviklede model, med titlen E-didaktik, giver en operationel vinkel på brugen af Engineering som didaktisk ramme i afviklingen af STEM-forløb. Modellen tilstræber en kompleksitetsreducering sammenlignet med andre modeller på området.
Det overordnede formål med afgangsprojektet var at udvikle en lokal og operationel model for engineering som didaktisk ramme, der nemt kunne anvendes af lærere i skolens naturfaglige undervisning. I arbejdet frem mod den endelige model viste analysearbejdet hos både elever og lærere udfordringer med idéfasen i designprocessen. Den lokale model, som fik navnet E-didaktik, skulle derfor have fokus på muligheden for iterationer og idéudvikling og dermed gøre arbejdet med STEM mere overskueligt, relevant og anvendeligt i en skolekontekst.“
Projektet undersøger, hvordan man i samarbejde med sin kollega kan skabe en fælles forståelse for engineering i STEM-projektet og dermed etablere en fælles kultur på tværs af naturfagene og matematik. Derudover udforsker det også, hvordan man gennem brug af både kvantitative og kvalitative empiriske
indsamlinger af data, kan udvikle en lokal og operationel model for engineering.
Hent projektet her:
Diplomprojekt: Her er redskaberne til at skabe en fælles kultur på tværs af naturfagene og matematik
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.