En genbrugt dåse kan bruges til at lave næsten en hel ny dåse, og på den måde sparer man en masse resurser og energi. Det og meget andet kan elever i 0. til 4. klasse blive klogere på i årets konkurrence om at blive Dåserydderens bedste miljøven.
Konkurrencen er lavet af Dansk Retursystem, som skyder Dåserydder-kampagnen i gang på mandag. Tanken bag kampagnen er, at eleverne bliver mere bevidste om miljøet og gør det til en naturlig ting at genanvende emballage og på den måde bliver rollemodeller for deres kammerater og forældre.
Vinder grøn udfordring med flasker og dåser på farten
Når eleverne har afleveret panten i automaterne, skal de registrere deres fangst på kampagnens hjemmeside, hvor man også kan deltage i kampagnens undervisningsunivers (se link nederst). Med til konkurrencen hører undervisningsmateriale, hvor lærer eleverne om, hvorfor det er vigtigt at genanvende flasker og dåser. Konkurrencen går ud på at samle flest dåser og flasker og aflevere dem til den nærmeste flaskeautomat. Sidste år indsamlede eleverne i alt knap 25.000 dåser og flasker. Vinderen blev 5.a fra Ørebroskolen i Fjerritslev, som indsamlede 5.531 flasker og dåser til genbrug.
Eleverne kan hele tiden følge med i, hvor de ligger i konkurrencen ved at kigge på Dåserydder-barometeret. Vinderen kåres den 22. november, og udover titlen som Dåserydderens bedste miljøven følger 2.000 kroner til klassekassen.
Anmeldelse: Genbrug på skoleskemaet
Du kan tilmelde din klasse løbende på hjemmesiden og registrere klassens indsamlede pant fra mandag den 24. oktober.
Din klasse kan blive årets miljøbevidste dåserydder
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.