Digterstemmer - Seks danske digteres oplæsning af egne værker / Børn skal ikke lege under fuldmånen

En oplagt idé: danske lyrikere læser egne digte på cd. Hvorfor er det ikke sket for længe siden? Nå! Never mind, nu er den her, cd-pladen. Lad os købe den, så vi kan få flere ud på markedet.

Vi véd jo udmærket, at digtsamlinger, med få undtagelser, højst sælges i 43 eksemplarer. Meget få mennesker i dette land læser digte frivilligt. På den anden side er digtoplæsninger uhyre populære, når de serveres rigtigt. På Louisiana for eksempel.

Nu kan vi få disse vanvittige ordmagere direkte ind i klassen for mindre end en bogs pris. Elever kan opleve digternes fraseringer og rytme - og digte får pludselig en afsender med autentisk stemme på.

Det er fint selskab, vi er i på denne første cd. Måske lidt for fint og lidt for svært for vore elever på folkeskoleniveau. Inger Christensen, Per Højholt, Pia Juul, Peter Laugesen, Henrik Nordbrandt og Søren Ulrik Thomsen går til oplæsningen med liv og lyst, men ånden svæver unægtelig højt over mange af de 87 oplæste digte.

Lad os dog være med alligevel. Det kan jo være, at mere jordnære typer som Peter Poulsen og Benny Andersen kommer i en anden ombæring.

Fire af vore cd-digtere kan man møde bogstavelig talt på hjemmefronten i Peter Øvig Knudsens helt enestående interviewbog, som er blevet til over flere år.

Peter Øvig vil nogen måske huske fra tv-interviewet, der holdt Jens Okking fast over et helt døgn. Og som forfatterportrættør er han i særklasse.

Hans forord, 'Lus på elefantens ryg', er et memento til enhver dansklærer: Heri bekender han, at han i skolen fik frataget lysten til at læse digte af 'entydigt analyserende dansklærere'. Først da han havde været en tur omkring musikken med Pia Raug og Lars Hug, fik han lyst til igen - selv - at få digte 'ind gennem øjnene'.

Jeg har her slet ikke plads til at give Peter Øvigs bog alt det, den fortjener. Blot pointere, at denne portrætbog bør være uundværlig for enhver, der har licens til at undervise andre i liv og poesi.

Peter Øvig har hverken gået på seminarium eller universitetet. For ham er ingen spørgsmål for naive eller dumme. Uden at blinke spørger han Inger Christensen: 'Hvad er et digt?'

'Hvad!? Hvad et digt er? . . . Det har jeg aldrig tænkt på! Virkelig ikke! Jeg må ringe og spørge Villy Sørensen . . . Hvorfor spørger du? Enhver ved jo, hvad et digt er, når de ser det'.