Digitale læringssystemer sætter fokus på data og mål – ikke på bløde processer

Amalie går i 7.a. Året er 2018. Fra sin mobil går hun på skolens nye samarbejdsplatform og har her adgang til alle relevante oplysninger og digitale redskaber til sin skolegang. Lige fra flyttede timer til læringsforløb med dertilhørende digitale læremidler, som hendes opgaver skal løses i.

Fra sin iPad logger Amalies far på samme platform. Han får adgang til de funktioner, der er relevante for ham. Fra trivselsmålinger, nationale test og kommunikation med lærere og skoleledelse.

Endelig logger Amalies dansklærer på sin pc på samme platform. Hendes forside ser igen anderledes ud. Hun har blandt andet adgang til videndeling med kollegaerne, alle digitale læremidler, som hendes kommune råder over, og så naturligvis ud fra læringsmålene i nye Fælles Mål at opbygge de læringsforløb, Amalie skal gennemføre.

Én indgang til den digitale skole

Sådan kommer den digitale hverdag til at se ud, når det eksisterende SkoleIntra over de kommende år udskiftes med en ny platform for alle med tilknytning til folkeskolen.

»Ideen er, at der skal være én indgang til den digitale skole. Altså en indgang til digitale læremidler, til de forskellige planlægningsværktøjer og til kommunikationen lærerne imellem og kommunikationen med eleverne, forældrene og ledelsen«, siger Jakob Harder, vicedirektør i Styrelsen for It og Læring (Stil) under Undervisningsministeriet.

Pointen med den nye samlede platform er altså, at alle skolens tilpassede it-løsninger skal kunne samles under en paraply. Herunder også eksisterende løsninger som SkoleKom, hvis en kommune ønsker det.

Beslutningen om den nye samlede indgang til den digitale skole blev taget af KL og regeringen i forbindelse med økonomiaftalen i juni 2014, efter at Venstre og Dansk Folkeparti et år forinden havde indgået en aftale om, at der skulle udarbejdes en ny fælles brugerportal som et led i bestræbelserne på at give folkeskolen et fagligt løft.

Brugerportalen består af både en samarbejdsplatform og en læringsplatform, sidstnævnte også kaldet LMS (learning management-system).

Samarbejdsplatform

Den ene halvdel af den nye brugerportal er som nævnt samarbejdsplatformen. De grundlæggende funktioner bliver ens for alle lærere, da den bliver sendt i fællesudbud af kommunernes fælles it-fællesskab, Kombit, der lige nu er i gang med at specificere, hvilke krav den skal leve op til.

Meningen var oprindeligt, at den skulle være klar i 2017, men på grund af tidspres har KL indgået en aftale med Itslearning, der driver det nuværende SkoleIntra, om, at de leverer denne platform frem til midten af 2018, hvor den nye platform har været i udbud, er udviklet og kan udrulles.

Samarbejdsplatfomen er først og fremmest et kommunikationsredskab, hvor elever, forældre, pædagogisk personale og ledelse kan kommunikere om alt, herunder elevens læringsforløb.

Netop det forestående arbejde med at få kravspecificeret, udbudt, udviklet og i sidste ende implementeret den nye portal giver ifølge formanden for Danmarks it-vejlederforening, John Klesner, anledning til en del usikkerhed blandt lærerne.

»Der er usikkerhed om, hvilke elementer der forsvinder i forhold til det eksisterende intrasystem. Det er nok den største frustration. Først og fremmest er der nok bekymring for, om det hele kommer til at fungere efter hensigten«, siger han.

»KL og Kombit informerer helt korrekt, men det er ganske enkelt så ukonkret og luftigt for den enkelte lærer og skoleleder, at det ikke er til rigtigt at sætte sig ind i«.

Læringssystemer allerede udviklet

Den anden del af den samlede brugerportal, læringsplatformen, skal kommunerne have valgt og implementeret senest ved udgangen af 2017.

Her er der ifølge John Klesner blandt lærere mere tro på, at det kommer til at fungere. Der er knap ti virksomheder, heriblandt udenlandske, der byder ind med såkaldte learning management-systemer (LMS), der i det store og hele er testet og virker.

Ifølge en KL-undersøgelse fra oktober har 34 procent af kommunerne allerede anskaffet et LMS, som de vil anvende som læringsplatform.

Her skal lærere og elever have mulighed for at lave elevplaner samt tilrettelægge og gennemføre læringsforløb. Endelig spiller læringsplatformen også en stor rolle i forhold til ambitionen om, at lærerne lettere skal kunne dele undervisningsforløb, der er opbygget i forhold til læringsmålene i nye Fælles Mål.

Frygt for målstyring

Her er der, ifølge John Klesner, fra lærernes side mere end for funktionalitet bekymring for, om tiden er der dels til at skulle sætte sig ind i systemet, dels til at skulle forberede og registrere udførlige undervisningsforløb. Og så om den øgede synlighed omkring læringsmål vil blive brugt til øget målstyring.

»Formålet er jo, at man skal skabe synlighed omkring, om eleverne lærer noget. Men det er nok ikke det, der er størst forståelse for lige nu. Det er en bekymring for, om det ender i målstyring, hvor man i stedet gerne så formålsstyring«, siger han.

Derfor kan det også være svært for kommuner, it-vejledere og andre at skelne, om en modstand hos lærerne er rettet mod en given læringsplatform eller mod generel målstyring, pointerer John Klesner, der dog understreger, at han oplever forskellige reaktioner.

»Mens nogle frygter målstyringen, klapper andre i hænderne over, at de får et redskab, de har manglet. Nemlig et skema, der gør, at man kan synliggøre for elever og forældre, hvordan et læringsforløb er strikket sammen«, siger han.

Han mener dog, at der er reel grund til bekymring for øget målstyring, hvis den øgede mængde data, der vil blive genereret med en brugerportal, bliver brugt »lemfældigt«.

»Data registrerer tit resultater og tidsforbrug, men det er vigtigt, at vi også har øje for læringsprocesserne. Det er et kildent punkt, hvor vi må holde fast i, at data er andet end kvantificerbare tal i systemerne. De observationer, vi gør os som lærere, elever og forældre, er også en form for data, og det er mindst lige så vigtigt«, siger han.

Ikke bekymret for tidsrøveri

Med hensyn til det øgede tidsforbrug er han ikke så bekymret.

»Hvis man ikke rimelig hurtigt og intuitivt kan sætte sig ind i systemet, så er vi nået langt nok i it-æraen til at sige, at så er det redskab nok ikke udviklet godt nok - og så bør man vælge et andet. Vi skulle gerne være nået dertil, at det ikke er nødvendigt med et kursus, hver gang man bliver præsenteret for noget nyt«, siger John Klesner.

»Når det kommer til tidsforbruget i dagligdagen, er det ikke meningen, at hver enkelt læringsaktivitet skal indtastes ned i mindste detalje i forhold til diverse læringsmål. Man skal også forholde sig til delingsfaktoren. Bliver lærerne bedre til at dele hele eller dele af undervisningsforløb, kan der også spares en del tid der«.

Hvem ejer data?

Det er en klart formuleret ambition med brugerportalen, at den skal fungere som en portfolio for eleven, der samler al kommunikation og data om en elevs skolegang. Det betyder også, at hvis en elev skifter skole, så skal al data fra dag til dag kunne flyttes over til den nye skole - også hvis den bruger et andet LMS som læringsplatform.

Det har ifølge John Klesner sat gang i debatten om, hvem der ejer de data, der genereres i systemet.

»For eksempel har forlagene nogle konkurrencehensyn, der gør, at der helst ikke skal distribueres brugsdata fra et forlag til et andet. Men der må vi jo stå sammen som brugere og holde fast i, at dataen skabes af eleverne, og derfor er det os, der er ejer af data - ikke forlagene«, siger han.

Dog er det den slags diskussioner, it-vejledernes formand håber på, at der bliver taget hånd om inden implementeringen af den nye samlede brugerportal, så det hele ikke går op i funktionalitet.

»Der mangler nogle kritiske optrevlinger af alle de forhold, der kommer ud over, at det tekniske skal fungere«.

»Lærerne skal føle sig parate til at bruge det - specielt når der ligger det forhold, at data kan bruges som grundlag for vigtige beslutninger. Det skal vi som profession kunne forholde os professionelt til - og det er vi ikke parate til på nuværende tidspunkt«, siger han.

Overordnet set mener John Klesner dog, at beslutningen om at etablere et nyt og mere omfattende system som afløser for det eksisterende SkoleIntra er den rigtige.

»Det nuværende system er opstået ved knopskydning, og i 2016/17 er der klart behov for at se nogle it-systemer i en nyere indpakning, hvis vi skal løse de udfordringer, vi står med«, siger han.