Differentierede læringsmål kan udvikle selvevaluering

Det er konklusionen på Toke Guldberg diplomprojekt "Undervisning i læseforståelse og læseforståelsesstrategier" fra professionshøjskolen UCC. Inden for uddannelsespolitik er et paradigmeskifte forestående, fordi fokus som følge af med den kommende reform af folkeskolen flyttes fra lærerens undervisning til elevernes læring. Konkret med opstillingen af en række tydelige og enkle læringsmål i de nye Fælles Mål. På Gladsaxe skole har man de foregående to år taget hul på dette arbejde gennem udviklingsprojektet Motivation og mestring, som blandt andet introducerer tydelige differentierede læringsmål, kaldet rubrics, som omdrejningspunkt for undervisningen på skolen. "Det er tanken, at enkle mål tilpasset elevens niveau, skal gøre, at eleverne lærer bedre. Det faglige fokus for denne opgave er læseforståelse. Spørgsmålet er, hvordan man kan forenkle og operationalisere et så komplekst felt som læseforståelse. Samtidig er der et indbygget paradoks, idet læsning og læseforståelse er færdigheder, man aldrig bliver færdig med at lære. Så hvordan kan man opstille kompetencemål, der ikke virker begrænsende for elevernes læring?", spørger Toke Guldberg, der er lærer på skolen. De centrale spørgsmål i diplomprojektet er, hvordan kan arbejdet med rubrics bidrage til udvikling af elevernes læseforståelse og læseforståelsesstrategier? Og hvordan kan læsevejlederen med sin specialiserede viden om læsning bidrage aktivt til udviklingen af læseundervisningen på en skole, der arbejder med rubrics. Det lidt nedslående svar på det første spørgsmål er, at det kan det ikke umiddelbart. I alt fald har Toke Guldberg gennem de undersøgte undervisningsforløb ikke kunnet finde dokumentation for, at arbejdet med rubrics i sig selv giver bedre faglige resultater. "Der er imidlertid dokumentation for, at rubrics øger elevernes evne til selvevaluering, og det sammenholdt med, at der er tale om tydelige og differentierede mestringsmål, betyder, at det kan antages, at arbejdet med rubrics vil have en indirekte effekt på elevernes læring gennem øget motivation og fokusering," skriver Toke Guldberg, der undervejs med diplomprojektet er blevet opmærksom på, at rubrics ikke i sig selv forbedrer elevernes faglige resultater. "Derimod havde rubrics en positiv effekt på elevernes bevidsthed om kriterier for det gode arbejde, for deres motivation og for deres evne til at selvevaluere. De positive effekter var imidlertid kun til stede i de tilfælde, hvor mestringsmålene var blevet udviklet i fællesskab med eleverne. I andre tilfælde viste de tydelige og enkle mål sig direkte at hæmme børnenes faglige udvikling," skriver Toke Guldberg. Det andet spørgsmål besvares sådan her: "Læsevejlederens kompetencer kommer bedst i spil, hvis han fungerer som medpraktiker. Det giver også god mening, på en skole der arbejder med rubrics, da en af 25 af grundtankerne bag rubrics på Gladsaxe skole er, at de skal kunne videreformidles og genanvendes af andre lærere. På den måde kommer læsevejlederen til at spille en helt central rolle i forhold til at styrke skolens samlede læseindsats." Toke Guldbergs grundsyn på læsning lægger sig tæt op af Ivar Bråtens definition: at læsning er det at uddrage og skabe mening ved at undersøge og interagere med en skreven tekst. Han argumenterer desuden for, at læsning skal ses som en kompleks proces, hvor flere forskellige komponenter hver især bidrager til læseforståelsen. På den baggrund er hans opfattelse, at undervisning i læseforståelsesstrategier skal være eksplicit og systematisk, og at den skal bygge på fem specifikke enkeltstrategier: at forberede læsningen, at foregribe, at stille spørgsmål til teksten, at afklare og at opsummere. De dækker tilsammen de fire hovedkategorier inden for læseforståelsesstrategier: hukommelsesstrategier, organiseringsstrategier, elaboreringsstrategier og overvågningsstrategier. Desuden kan de fem anvendes både før, under og efter læsning.

Se hele diplomprojektet til højre under EKSTRA: Undervisning i læseforståelse og læseforståelsesstrategier