Det enkelte menneske tror altid, det er naboen, som rammes af uheld. I den forkortede, men sprogligt uændrede roman har Herr Richter Scheer også denne opfattelse, inden datteren Bettina bliver født med muskelsvind. På en ferietur til Danmark møder den 16-årige Malte Jahn fra Tyskland den tyske familie Scheer. Omstændighederne gør, at der udvikler sig et varmt venskab mellem Bettina og Malte. Ved mødet med Bettinas meget anderledes livsførelse ændrer Malte opfattelse af tilværelsen. De detaljerede person- og miljøbeskrivelser giver læseren mulighed for at leve sig ind i tekstens problematik. Nøglebegreber kunne være livsværdier, kærlighed, jalousi, angst og glæde, skyldfølelse, fordomme, livet og døden, aktiv dødshjælp.
Teksten lægger op til en fordybelse i dens sociale, etiske og æstetiske dimension.
Lærervejledningen indeholder nogle generelle overvejelser om tekstarbejdet i tyskundervisningen, supplerende lytte- og læsetekster til brug i indlednings- og perspektiveringsfasen, forslag til opgaver til de enkelte kapitler og facit til de opgaver, der tester forståelsen af indholdet. De centrale kundskabs- og færdighedsområder tilgodeses hensigtsmæssigt i opgaveforslagene.
Der lægges op til at arbejde med den opdagende læsning, hvor eleven er i centrum med sin viden, erfaringer, holdninger og følelser. Der er formuleret opgaveforslag, hvor eleven kan genskabe, medskabe og omskabe teksten.
Der arbejdes funktionelt med grammatikken, og de udvalgte, grammatiske områder relaterer til deres sammenhæng med de dertilhørende kommunikative situationer i teksten.
Romanen er indtalt på bånd af forfatteren - et godt arbejdsredskab i lytte- og læseprocessen.
Et kvalificeret undervisningsmateriale til 9. og 10. klasse.
Die Reise zum Meer
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.