Meget af undervisningen i natur/teknik foregår i det fri med lærer Martin Sloth Andersen, der både lytter og kommer med nye indspark.
Meget af undervisningen i natur/teknik foregår i det fri med lærer Martin Sloth Andersen, der både lytter og kommer med nye indspark.

Dialog i praksis

Dialogen er omdrejningspunktet, når Martin Sloth Andersen underviser - om skadedyr, nyttedyr og fødekæder.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Olsen har en æblehave, hvor der lever en mængde forskellige dyr. Og nu er det 3.a's opgave at finde ud af, hvilke dyr der er nyttedyr, og hvilke dyr Olsen ikke er så glad for at se i haven, fordi de er skadedyr. Eleverne får et ark med tegning af æbletræ, Olsen og en masse dyr og insekter.

En elev konstaterer, at myg ikke er et skadedyr, selv om vi synes, at de er trælse. Men måske er der en fugl, der spiser myggen. Lærer Martin Sloth Andersen er enig.

En anden nævner rotten.

»Rotter gør skade. De tager maden fra os og ødelægger kloaksystemet. Jeg kan ikke se, hvor de gør nytte«, siger drengen.

Natur/teknik-undervisningen i 3.a er i gang på Karensmindeskolen i Støvring. Eleverne byder ind med forslag, ideer, spørgsmål og konstateringer. Klassen har to lektioner.

Martin Sloth Andersen spørger, om de kender et dyr, der kunne finde på at snuppe en rotte? En kat og en ugle bliver foreslået.

»Det er rigtigt«, siger Martin Sloth Andersen, men svarer benægtende på, at det kan være en natugle, fordi den er for lille. Men en stor hornugle kan snuppe en rotte, en hare eller et pindsvin. Selv har han engang set en hornugle tage en grågås.

Skal haren have et plus?

Eleverne bliver delt i fire grupper. Sammen skal de sætte minus ved skadedyrene på papiret og plus ved nyttedyrene. Diskussionerne kører i grupperne.

»Vi skal jo ikke tænke på, om dyret gør gavn i naturen. Kun om det gør gavn i æblehaven«, argumenterer en dreng over for en anden.

Efter kort tid i grupper tager Martin Sloth Andersen over.

»Jeg har hørt mange spændende forslag ved at gå rundt mellem jer. Nu skal nogle op til tavlen og sætte plus og minus på dyrene«.

Regnormen får et plus, fordi den laver jord - af puha, som en dreng udtrykker det.

»Er det bladene, som regnormen lever af?« spørger Martin.

»Nej, det er bakterier på bladene«, svarer en elev, og så taler de lidt om, hvordan man kan se, at et blad er angrebet af bakterier.

En elev mener, at haren skal have et plus.

»Er det, fordi du synes, den er sød?« spørger Martin Sloth Andersen. »Har du kaniner?« »Ja«, svarer pigen med et stort smil.

»Olsen synes også, at haren er sød, men han er nu ikke så glad for mange harer i haven, for den gnaver også og kan ødelægge æbletræerne«.

En dreng fortæller, at han har et marsvin. Det er også en gnaver, og den lever af marsvinefoder og halm.

Nogle snegle smager godt

Klassen arbejder sig igennem dyr og insekter i æblehaven. Elever og lærer samtaler meget, men der er tempo på. De når ikke igennem alle dyrene.

»Når I kommer hjem, skal I tage papiret frem og fortælle jeres forældre om det. I kan få dem til at hjælpe jer med at sætte de sidste plusser og minusser«, siger Martin Sloth Andersen.

Eleverne får et ark om fødekæder. Hvem spiser hvem?

Martin Sloth Andersen pointerer, at der sker det samme hjemme i deres haver som her på papiret. Han fortæller, at pindsvin godt kan finde på at spise de snegle, der smager godt.

»Hvad er det for nogle? Dem med hus på«, foreslår en dreng.

Og det er nemlig rigtigt. De har hus på for at kunne beskytte sig. Skovsnegle og dræbersnegle har intet hus, men der er heller ikke mange dyr, der kan lide at spise dem.

Fødekædepapiret får pile fra dyr til dyr, og Martin kommer igen med en opfordring til at tale med forældrene om det.

Insektkrig i regnvejr

Så er der insektkrig! Eleverne jubler, da de hører det. Martin Sloth Andersen har udviklet et spil. Det bliver pigerne mod drengene, og det foregår udenfor i regn og stærk blæst.

De to grupper får et spil hver. Kortene lægges i en bunke, og hver elev tager et kort. Det øverste i bunken.

Hvis man for eksempel får en læderløber, kan man se, at den har 80 i angreb og 100 i forsvar. Desuden kan man læse en kort tekst om, hvad den lever af. Hvis en dreng med dette kort fanger en pige med træbuk-kortet, så har han vundet de to kort. Fordi træbukken kun har et angreb på 30 og et forsvar på 70. Men hvis pigen har et ekstra kort med pæreblomster - et energikort - kan hun lægge 40 til i både angreb og forsvar. Og så vinder hun.

De røde kinder blomstrer, da eleverne løber rundt på skolens terræn. Martin samler kortene, så det bagefter kan gøres op, om det var pigerne eller drengene der vandt.

Når eleverne afleverer deres kort, læser de op, hvad insektet hedder. Men »seksplettet køllesværmer« kræver nu lidt hjælp. Martin holder over navnet, så der blot står »sværmer«, og det kan eleven godt læse.

»Åhh, jeg vidste ikke, hun havde vandkalven«, lyder det fra en dreng. Vandkalven har 100 i angreb og 80 i forsvar, så den er ikke nem at stikke.

Gæt et dyr

Der er lidt tid tilbage, så de leger »gæt et dyr«. Højst to gæt til hver.

Martin Sloth Andersen fortæller, at dyret har lange hår. Yakokse bliver foreslået.

»Hvor kender du den fra?« spørger Martin.

»Fra tv«.

Men det var ikke en yakokse. Det er hverken et rovdyr eller et hovdyr, men dyret tilhører en lille gruppe, der hedder gumlerne. Og så har det kraftige kløer.

En dreng er helt sikker. Det er en myresluger.

»Den lever i Sydamerika, har en lang snude og bruger kløerne til at skrabe termitbo«, som han forklarer sine klassekammerater.

De når et dyr mere. Det spiser kød, kravler i træer og er mest aktivt om natten. Det er ikke en puma, men lever i haverne i Støvring. Det kunne godt være en kat, men det er det ikke. Den indtager ofte lofter i huse.

»Det er for nemt«, mener en elev og siger »husmår«. Derefter følger en snak om husmårens fætter skovmåren, og en elev fortæller om et egern, han har mødt.

Martin Sloth Andersen har to mapper med store billeder af larver, biller og andre kriblekrable-dyr. De er alle sammen fundet på skolens grund af eleverne. Ved hvert foto står navnene på de elever, der har fundet insekterne, og dato for fundet.

Udsigten fra 3.a's klasselokale er fantastisk. Alle borde er placeret, så eleverne kan se ud over søen, der ligger lige udenfor. Her så de for nylig fiskeørnen jage. Bagefter lavede klassen selv fiskestænger og forsøgte at gøre kunsten efter. En pige fangede en skalle, som klassen studerede nærmere. De tog svømmeblæren ud, og den ligger nu tørret i et lille glas.

Elev: Ræven spiser muldvarpe.

Lærer: Ja, og så har du sat en pil fra svalen. Dér fik den noget at spise - en myg. Godt. Pindsvin spiser masser af regnorme, men hvornår gør de det?

Elev: Når det regner.

Lærer: Ja, især om efteråret, når regnormene er lette at fange i regnvejr. Det er ligesom at spise spaghetti. Men hvorfor spiser de mange regnorme om efteråret?

Elev: Fordi de har brug for det.

Lærer: Ja, de tænker, nåh, jeg snupper lige 50 mere.

Elev: Ja, fordi de skal i hi.

Lærer: Ja! Og så skal de have en stor madpakke med.

Læreren fortæller derefter om pindsvin, der søger regnorme i vejkanten. Men det er et farligt sted. Mange bliver kørt ihjel. De tror, de er beskyttet mod farer, når de ruller sig sammen, men det har de glemt at fortælle bilerne.

Powered by Labrador CMS