Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Dialogmøder starter i dag: 68 ud af 98 kommuner har lokalaftaler

I dag kl. 9 mødes hundredevis af lærer-tillidsrepræsentanter, skoleledere, forvaltningschefer og folk fra KL og DLF til det første af i alt seks dialogmøder om, hvordan det går med lærernes arbejdstid.

Foto: Anette Solgaard
Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
1. november 2016, kl. 08:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Det første regionale dialogmøde er i Falconer Salen på Frederiksberg. Og netop Frederiksberg er ligesom København blandt de kommuner, hvor lærerkreds og kommune først i 2016 er nået frem til en fælles forståelse om lærernes arbejdstid, som begge parter har skrevet under på. Med aftalen i København, som faldt på plads i fredags, er der nu lokale aftaler/forståelsespapirer i 68 ud af landets 98 kommuner.

Endelig får lærerne i København en arbejdstidsaftale

"Det synes jeg er rigtig positivt ud fra det nulpunkt, vi befandt os på i 2013", siger formand for Lærerforeningens overenskomstudvalg Gordon Ørskov Madsen.

Ikke kun aftalemæssigt, men også stemningsmæssigt, var forholdet mellem lærerne og KL på et absolut nulpunkt efter lockout og lovindgreb i foråret 2013. Med overenskomstforhandlingerne to år senere blev situationen blødt noget op, da KL så småt åbnede for, at det kan være relevant at indgå lokale aftaler. I februar 2015 skrev parterne i fællesskab et bilag, Bilag 4, til Overenskomst 2015 med 15 punkter, som blandt andet skal sikre, at lærerne får den nødvendige, sammenhængende tid til at forberede deres undervisning. Men kort efter fulgte et nyt stemningsmæssigt dyk, da KL og Lærerforeningen tørnede sammen i retten, først i sagen om aflønning for døgnophold på lejrskoler og dernæst i sagen om punkt 3 i bilaget, hvor Arbejdsretten afgjorde, at skoleledelsen ikke er forpligtet til at sætte tid på den enkelte lærers forventede tid til forberedelse.

Arbejdsretten: Der skal ikke tid på lærerens forberedelse

Men nu er det alligevel lykkedes at stable den fælles evaluering af bilag 4 på benene, som parterne lovede hinanden i overenskomsten. På seks regionale møder skal parterne i dialog på alle niveauer, skoleleder med tillidsrepræsentant, kredsformand med forvaltningschef, og også de to topforhandlere, der har underskrevet bilag 4, KL's Michael Ziegler og DLF's Anders Bondo, deltager.

"Jeg synes, vi har set nogle positive signaler, og at vi har lagt os i selen for - uanset om vi ser forskelligt på tingene - at løse problemerne i fællesskab", siger Gordon Ørskov.

Central evaluering

Samtlige skoler er inviteret til møde, og flere end to tredjedele har sagt ja til at deltage. På talerstolen vil de foruden Ziegler og Bondo møde folk fra en lokal kommune og lærerkreds, der har sagt ja til at fortælle om deres erfaringer, men det meste af dagen er afsat til samtaler i grupper med henholdsvis 3, 12 og 50 deltagere, så der både bliver lejlighed til at tale med forhandlingsparterne hjemme i egen kommune, lade sig inspirere af naboskolen og dele erfaringer med repræsentanter fra andre kommuner. Og det hele bliver skrevet ned af proceskonsulenter fra Rambøll, så det hele bliver samlet til den fælles evaluering, som de centrale parter skal have. Målet er både, at man lokalt skal arbejde videre med at løse udfordringerne efter dialogen på mødet, og at KL og DLF/LC mødes i starten af det nye år og tager stilling til, om der er grundlag for at tage nye initiativer før næste overenskomst.

"Skolens udvikling hænger sammen med de vilkår, som lærerne og skolen har", siger Gordon Ørskov Madsen. "Så det er rigtig positivt, at de fleste kommuner har fundet ud af, at den mest fornuftige måde at samarbejde om skolens udvikling på, er ved at man indgår forpligtende aftaler med hinanden og dermed giver lærerne ro og tryghed til at koncentrere sig om at lave god skole".

Ziegler og Bondo på lyttemission

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Dialogmøder starter i dag: 68 ud af 98 kommuner har lokalaftaler

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS