Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Dialog om vilkår udvikler arbejdsmiljøet

Dialog er vejen til et godt arbejdsmiljø, mener konsulent Gitte Daugaard. På en DLF-konference, satte hun deltagerne i gang med at tale om vilkårene for det gode arbejdsliv på deres arbejdspladser. Fokuser på de vilkår, I kan ændre, lød budskabet.

I grupper taler konferencedeltagerne om, hvilke vilkår der er for arbejdsmiljøet på deres arbejdspladser. Konsulent Gitte Daugaard lytter med og giver input til samtalen

Foto: Hung Tien Vu
Louise Knuth Pedersen
Start debatten
11. december 2008, kl. 10:17

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Nogle vilkår er universelle for et godt arbejdsliv. Men det er dialogen om, hvad der sker lige netop på denne arbejdsplads, der er rykker", siger Gitte Daugaard.

Hun beskæftiger sig blandt andet med arbejdsmiljø og bruger isbjerget som metafor for et psykisk arbejdsmiljø. Det, som stikker over vandet, og som vi ser, er symptomerne. Det kan være mange fejl i arbejdet, stress, konflikter og sygefravær. Vi kan ikke kan se årsagerne, som for eksempel uklare mål, uklar ansvarsfordeling, ringe forudsigelighed og høje krav til faglighed og samarbejdet med andre. Når man ikke har mulighed for at imødekomme krav, og når vi bliver i det og forsøger at få det til at hænge sammen, selv om det ikke kan hænge sammen, bliver man stresset.

Start en dialog om vilkårene og lyt til hinanden

Gitte Daugaard har en sociologisk kandidatuddannelse og forskellige efteruddannelser indenfor det erhvervspsykologiske område. Hun driver konsulentvirksomheden Luama, som står for Løsningsfokuseret Udvikling Af Mennesker og Arbejdspladser. For nylig var hun oplægsholder på en konference for medlemmer af Danmarks Lærerforening, som primært beskæftiger sig med undervisning af voksne.

Udvikling er netop, hvad Gitte Daugaard sætter på programmet i sit oplæg. Hun taler om, hvad der skal til, hvis man skal sætte en forandringsproces i gang og skabe et godt arbejdsmiljø.

Og det handler først og fremmest om at starte en dialog. "Det er vigtigt, at I lytter til hinanden", pointerer hun overfor deltagerne, inden de går i grupper for at diskutere, hvilke vilkår der kendetegner det psykiske arbejdsmiljø på deres arbejdspladser.

Uforudsigelighed er både spændende og stressende

Uforudsigeligheden præger flere af konferencedeltagernes arbejdsdag, og det blev diskuteret i flere grupper. Uforudsigelighed kan både gøre arbejdsdagen spændende, men det kan også være en kilde til stress, mener de. Gitte Daugaard dem op i, mennesker har forskellige opfattelser af, hvad uforudsigelighed betyder for arbejdsmiljøet. Hun påpeger, at det ligesom med andre vilkår for arbejdsmiljøet er vigtigt at tale om, at der er forskellige forståelser af, hvad uforudsigelighed betyder for arbejdsmiljøet.

I andre grupper bliver der efterlyst personalepleje i form af for eksempel ros fra ledelsen, når man har udført et godt stykke arbejde. Det er glæden ved at undervise, feedbacken fra eleverne og udføre et meningsfuldt arbejde, der gør, at man fortsætter arbejdet på trods af rammer, som ikke altid er lige optimale. I flere af grupperne er deltagerne frustrerede over, at økonomi ofte er en af de væsentligste vilkår for, hvordan man kan udføre sit arbejde.

Speciallærere: Vilkårene er frustrerende

Under opsamlingen af gruppediskussionerne bliver det tydeligt, at især lærerne på specialundervisningsområdet er frustrerede. Det nye vilkår på specialundervisningsområdet er, at institutionerne er kommet under markedsvilkår. Undervisningen på specialområdet er en vare, som skal sælges til kommunerne, og hvis varen ikke bliver solgt, får det konsekvenser. Institutionerne er lukningstruede, lærerne fyringstruede, og ikke mindst risikerer de borgere, som har brug for ydelsen, at blive svigtet. Samtidig er det frustrerende ikke at få lov til at udføre den opgave, man er uddannet til at løse. Sådan er vilkårene på området, og det påvirker i høj grad arbejdsmiljøet, fremlægger flere af lærerne under opsamlingen.

Apv er en god metode men løser ikke problemerne

"Hvor mange har gennemført en arbejdspladsvurdering?", spørger Gitte Daugaard forsamlingen og langt de fleste rækker hånden i vejret.

"Mange tror, at nu har vi gennemført en APV, så nu skal arbejdsmiljøet nok blive godt. Men det er en fordom", siger Gitte Daugaard

En arbejdspladsvurdering afdækker problemerne, og det er det et godt redskab til, men hvis der skal ændres noget skal man i dialog om, hvad vi ønsker, hvad der virker, og hvordan det er på arbejdspladsen, når det er godt, mener hun.

Forskellige domæner til forskellige situationer

Hun præsenterer Maturanas teori om de tre handlingsdomæner, som er det personlige domæne, refleksionens domæne og produktionsdomænet. I det personlige domæne udveksler man værdier og holdninger og tager stilling til, hvad der er rigtigt og forkert.

"Mange har en forestilling om, at hvis man bare udveksler holdninger længe nok, så får vi nogle fælles værdier, men det gør vi altså ikke", siger hun.

Hvis der skal gang i en forandringsproces skal man over i refleksionens domæne, hvor man lytter, diskuterer og spørger nysgerrigt ind til, hvorfor en kollega mener det ene eller det andet. Først i produktionens domæne udformer man fælles værdier og regelsæt. Gitte Daugaard understreger, at det ene domæne ikke er bedre end det andet, men at det er vigtigt, at vi er i det rette domæne på det rette tidspunkt. Og at det hele tiden er tydeligt, hvilket domæne man befinder sig i for eksempel til et møde.

Særlige vilkår for de, der arbejder med mennesker

Arbejdsmiljøet på arbejdspladser, der arbejder med mennesker, har andre vilkår end på en produktionsvirksomhed, siger Gitte Dauggard. Hvis værkføreren på en produktionsvirksomhed vil øge produktionen og beslutter sig for at skure tempoet på samlebåndet op, så kan de medarbejdere, der står ved båndet, ikke blive ved med at følge med. Når båndet kører for hurtigt, vil der være et spild. Her er der stor forskel på at arbejde med mennesker og at arbejde ved et samlebånd. Ved samlebåndet er det lettere at trække på skulderen over det spild der vil være, når man sætte tempoet op.

"De, der arbejder med mennesker, tager ofte de øgede krav på sig. Men man skal lære og sige 'hvad er det så for opgaver jeg skal lade være med at løse?'. At udvikle kræver også at afvikle", siger Gitte Daugaard.

Fokuser på det, der kan ændres

Når man skal ændre på arbejdsmiljøet, bør man fokusere på det, man kan gøre noget ved, pointerer hun. På en arbejdsplads vil der altid være nogen andre end medarbejderne, som sætter nogle rammer.

Det er i orden at snakke om rammerne, men fokus skal være på, hvad de gør ved os, og hvordan vi kan ændre på noget inden for de rammer, mener Gitte Daugaard.

"Det er rigtig vigtigt at finde ud af, hvilke rammer og vilkår, man ikke kan gøre noget ved. Fokuser på det, der kan gøres noget ved. Det andet er uhensigtsmæssigt og dræbende", siger hun.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Dialog om vilkår udvikler arbejdsmiljøet

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS