Dialog om efteruddannelse

'Dialog om efteruddannelse' er en antologi med 16 artikler, de fleste skrevet af medarbejdere ved Danmarks Lærerhøjskole i Vordingborg - da denne institution stadig hed sådan, men udkommet den 4. september, hvor navnet er Danmarks Pædagogiske Universitet.

I forordet henvises til to forhold, som gør det aktuelt for efteruddannelsesudbydere at overveje efteruddannelsen, nemlig undervisningsminister Margrethe Vestagers udsagn om behovet for lærernes systematiske efteruddannelse og omstruktureringen af efter- og videreuddannelserne i medfør af etableringen af Danmarks Pædagogiske Universitet og Centre for Videregående Uddannelser.

Antologiens artikler handler om problemstillinger, udfordringer og muligheder i lærernes efteruddannelse. Der går den røde tråd gennem artiklerne, at dialogen mellem lærere, skoler og uddannelsesudbydere er en nødvendig forudsætning for både systematik og kvalitet. Peter Rigbolt taler om en trebensstrategi i form af en dialogbaseret planlægning fra neden, hvor ansvaret for efteruddannelsen lægges tilbage til læreren i dialog og ligeværdigt samarbejde med kolleger og ledelse og med det krav til udbyderne af efter- og videreuddannelse, at tilbudene skabes i samarbejde med disse Antologiens artikler vægter og uddyber forskellige tilgange til en sådan strategi. Jeg vil fremhæve Kirsten Baltzers artikel, som rejser det grundlæggende spørgsmål: Hvilke krav må der stilles til den professionelle lærer i videnssamfundet, og hvordan må det afspejles i lærernes efter- og videreuddannelse? Hun diskuterer spørgsmålet, idet hun - med henvisning til Elstrup Rasmussen - hierarkiserer de mulige hensigter som henholdsvis vedligeholdelse, udvikling af kvalifikationer og udvikling af kompetencer. Det giver hende anledning til at forholde sig kritisk til en udbredt tendens til højst at lægge op til og forvente vedligeholdelse, selv om kvalifikations- og kompetenceudvikling er behovet, og til at skelne mellem kursustilbud og uddannelsestilbud for eksempel i form af diplomuddannelser. Artiklen munder ud i kravet om, at den enkelte efteruddannelsesinstitution gør sig klart, hvor på skalaen den ønsker at tilbyde sig, og så indrette både ressourcer og krav til deltagerne efter det.

Antologien lider af den skavank, at de fleste af bidragyderne henviser til de samme tendenser og leverer de samme analyser, når de skal begrunde og udfolde netop deres vinkel og perspektiv. De mange gentagelser gør samling som helhed kedelig at læse, hvilket dog ikke forhindrer, at der er artikler, som skærper interessen. Artiklerne er uensartede i både 'højde og drøjde'. Udgivelsen ville have vundet ved en kritisk redigering, der kunne have resulteret i en slankere bog med en mere præcis tematik og en mere prægnant samling artikler om læreres efteruddannelse.