Danske Handicaporganisationer, DH, har gennemlæst 24 repræsentative kommunale redegørelser, to af regionernes redegørelser og de fem redegørelser fra De Regionale Udviklingsråd. Det samme har undervisningsminister Bertel Haarder (V) og socialminister Karen Ellemann (V), og deres vurderinger var positive.
Men virkeligheden ser anderledes dyster ud, mener DH og citerer en analyse fra Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut, Krevi:
"Udviklingen af området er hæmmet af et manglende incitament med hensyn til at bygge nyt på det mest specialiserede område, hvor det kræver borgere fra mange kommuner at udfylde pladserne. Dette manglende incitament har i sig selv en indbygget risiko for, at der på lidt længere sigt kan opstå en mangelsituation med hensyn til pladser til de små målgrupper på de højt specialiserede tilbud".
Specialiserede tilbud forsvinder
Udfordringen er til at tage og føle på, mener socialpolitisk konsulent Kirsten Plambech fra DH.
"Såfremt der ikke sker en udvikling på dette område, frygter både kommunale og regionale repræsentanter, at der på længere sigt ikke vil være højt specialiserede tilbud. Det er alvorligt", skriver hun i nyhedsbrevet, der er på vej ud til abonnenterne.
Nogle tilbud er så specialiserede, at det kræver et vist befolkningsunderlag at opretholde og udvikle den viden, der bærer tilbuddene. Men samtidig ser DH en klar tendens til, at kommunerne i højere grad ønsker at visitere til egne tilbud.
"Der er for eksempel sket en mærkbar udtynding af højt specialiserede tilbud på tale- og høreområdet, uden det fremgår, hvad kommunerne har sat i stedet for. Det gælder også på hjerneskadeområdet. Dalende kommunal efterspørgsel betyder lukning af flere af de tidligere hjerneskaderådgivninger. Men det er umådelig svært at opspore, hvad der bliver sat i stedet. Samme historie ses i forhold til vidtgående specialundervisning", konstaterer Kirsten Plambech.
Helt uacceptable ventetider for handicappede
Redegørelserne dokumenterer helt uacceptable ventetider til visse tilbud for mennesker med handicap. Det gælder ikke mindst specialundervisning, fremhæver den socialpolitiske konsulent.
"Bizart er det, at der på den ene side kan være lange ventelister til et tilbud - samtidig med at der er ledige pladser i det samme tilbud. Forklaringen er ifølge et af udviklingsrådene, at kommunerne budgetterer med, at et bestemt antal brugere skal komme fra nabokommunerne - og betale ved kasse et. Hvis der mangler brugere udefra, vil man hellere holde en plads åben frem for at tilbyde den til egne borgere".
De to ministre bad kommuner og udviklingsråd fokusere på tilbud til mennesker med erhvervet hjerneskade og den særlige ungdomsuddannelse i deres redegørelser. Men det kom der ikke meget ud af, konstaterer Kirsten Plambech
"Mange kommuner har slet ikke besvaret spørgsmålene om erhvervet hjerneskade. Flere steder går det igen, at langt størstedelen af kommunerne hverken har ændret eller etableret nye tilbud, og at der heller ikke er sket væsentlige ændringer i visitationspraksis. Det er mærkværdigt set i lyset af, at flere hjerneskaderådgivninger enten er lukket i perioden eller har neddroslet aktiviteterne væsentligt på grund af faldende kommunal efterspørgsel", skriver Kirsten Plambech.
Heller ikke den særlige ungdomsuddannelse er særligt indgående beskrevet i de kommunale redegørelser.
"Det er helt uacceptabelt, når Bornholm bruger kommunens beliggenhed som begrundelse for ikke at give tilbud om ungdomsuddannelse. Loven kan ikke gradbøjes ud fra beliggenhed", fremhæver Kirsten Plambech.
Kommunerne undlader at give klagevejledning
En anden af nyhedsbrevets artikler handler om undersøgelsen fra Danmarks Evalueringsinstitut, Eva, som viser, at mange handicappede børn må vente længe på at komme i gang med et relevant undervisningstilbud.
"Eva konstaterer, at der har været en stor stigning i antallet af klagesager. Samtidig bemærker de, at antallet af klageberettigede er steget. Men det er mere end tvivlsomt, om stigningen skyldes det større antal klageberettigede", skriver Signe Højsteen, uddannelsespolitisk konsulent i DH.
DH-medlemmerne af Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning vurderer, at langt hovedparten af klagerne kommer fra den kreds, der allerede inden kommunalreformen havde klageadgang, konstaterer hun.
"Stigningen er paradoksal, for det står ikke godt til med klagevejledningen i kommunerne. Ikke alle har en fast procedure for, hvordan de informerer om klageadgangen. Man må spørge, hvor mange flere, der mon ville klage, hvis de fik korrekt klagevejledning".
Undersøgelsen bør gentages om to år
Undersøgelsen fra Eva bygger på svar fra psykologer, skoleledere og forældre. Ifølge DH burde Handicapkonvention og Børnekonvention også have været inddraget.
"Den ret, børn og unge har gennem Børnekonventionen til at blive inddraget og hørt i spørgsmål, der vedrører dem selv, berøres ikke. Vi kunne ønske en mere systematisk undersøgelse af, hvordan skolerne og kommunerne inddrager børn og unge med handicap, når der skal vælges tilbud", lyder det fra Signe Højsteen.
Hun opfordrer Eva til at gentage undersøgelsen om to og om fire år.
"Vi har behov for løbende at følge med i, hvordan det går med kommunernes varetagelse af specialundervisningsopgaven".
DH tegner dystert status over kommunalreformen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.