DH: Kommuner forstår ikke loven om specialundervisning for voksne

Der er sket et markant fald i brugen af specialundervisning for voksne, viser en undersøgelse, som Danske Handicaporganisationer, DH, offentliggjorde i går.

Handicappede opleverf et fald i brugen af specialundervisning for voksne

Senere på dagen vedtog kongressen i DLF en resolution, hvor man peger på, at kommunerne svigter børn og voksne i specialundervisningen.

DLF: Kommuner svigter på specialundervisningen

På voksenområdet kommer det til udtryk i, at borgere får afslag, når de søger om kompenserende specialundervisning, fortæller Thorkild Olesen, næstformand i DH og landsformand i Dansk Blindesamfund. Det rammer ikke mindst folk, der får nedsat syn eller hørelse eller har svært ved at tale efter en blodprop i hjernen.

"Hvis folk bliver trænet i at klare sig selv, kan kommunen spare penge på hjælpeforanstaltninger, og i specialundervisningen lærer man netop at klare sig selv. Men vi kan ikke sælge det budskab til kommunerne, fordi loven om kompenserende specialundervisning fylder alt for lidt i deres verden. Samtidig er deres forpligtelse til at forstå loven ikke stærk nok", siger Thorkild Olesen.

Kommunerne betragter synsnedsættelse som almindelig slidtage

Ifølge Thorkild Olesen er det for eksempel stort set umuligt for nyblinde at komme på kursus.

"Kommunerne tænker, at det hører med til at ældes, at synet svigter, så det er op til de pårørende og hjemmehjælperne at hjælpe borgeren. Blodpropper i hjernen, som kan medføre dårlig tale og problemer i bevægeapparatet, betragtes også som slidtage. Disse mennesker er måske ikke så handicappede som dem, der har været ude for en trafikulykke, men de har stadig brug for at lære at klare sig selv", siger Thorkild Olesen.

I DH's undersøgelse svarer halvdelen af de 30 medvirkende medlemsorganisationer, at der er lukket specialiserede tilbud på deres område siden kommunalreformen, og 60 procent siger, at eksisterende tilbud er truet af lukning. Inden for undervisning er især kommunikationscentrene hårdt ramt.

"De gamle amtslige institutioner har haft en høj grad af specialiseret viden, men når kommunerne ikke længere bruger kommunikationscentrene, er de nødt til at skære ned, og så forsvinder deres viden".

Blinde lærer ikke at færdes med stok

Thorkild Olesen har ikke stor tiltro til, at kommunerne selv kan løfte de opgaver, som hidtil har ligget hos kommunikationscentrene.

"Enten får vores medlemmer ikke et tilbud om undervisning, eller også får de et tilbud uden en faglig begrundelse, og som viser sig at være spild af tid. Hvis man bliver blind, skal man lære at finde rundt ved hjælp af en blindestok. Det har mobilitetslærere undervist i, men nu ser vi kommuner, der sætter en ergoterapeut på opgaven, selv om vedkommende ikke har lært at undervise i mobilitet. Så den blinde lærer ikke at færdes og ender med at blive isoleret i sit hjem".

Håber på fornyet fokus på specialundervisningen

DH's undersøgelse har fået massiv omtale i medierne, og Thorkild Olesen håber, at det vil føre til et fornyet fokus på, at kommunerne skal bruge loven.

"Vi prøver at argumentere for, at afgørelserne om kompenserende specialundervisning ikke nødvendigvis skal træffes lokalt, bare fordi det er moderne. I stedet skal de træffes af folk med faglig indsigt, for eksempel på kommunikationscentrene. Det kræver en lovændring, for i dag må kommunerne ikke uddelegere kompetencen til at visitere, men rent praktisk kan det løses, uden at økonomien løber løbsk. Det er der modeller for", siger Thorkild Olesen.