Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

DF: Faglighed, sundhed og fokus på etniske elever

Marlene Harpsøe vil have hævet fagligheden, især for elever af anden etnisk oprindelse end dansk. Alt for mange ender uden de mest basale kompetencer, og det kan være en bombe under vores velfærdssamfund, siger hun.

Esben Christensen
Start debatten
9. august 2011, kl. 09:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Uddannelsesordføreren i Dansk Folkeparti, Marlene Harpsøe, kalder det et stort problem, at for mange forlader skolen uden at have de basale kundskaber i orden. Det gælder især for elever af anden etnisk oprindelse end dansk.

"Desværre viser den ene undersøgelse efter den anden, at elever med anden etnisk herkomst end dansk halter bagefter i forhold til deres kammerater af dansk oprindelse", siger Marlene Harpsøe til folkeskolen.dk.

"Det danner en ny slags underklasse, fordi de ikke er ligeså dygtige som andre. Det er også et alvorligt problem for dem selv, fordi de ikke har mulighed for at blive selvforsørgende, fordi de i fremtiden skal på offentlig forsørgelse. På den måde kan det være en bombe under vores velfærdssamfund", siger Marlene Harpsøe.

Fagligt løft

Udover større fokus på elever af anden etnisk herkomst, skal fagligheden generelt løftes i skolen.

"Vi har nogle Pisa-undersøgelser, der gang på gang viser skuffende resultater. Og vi vil meget gerne sikre, at de unge mennesker har de basale kompetencer i orden, når de forlader folkeskolen", siger Marlene Harpsøe. Det faglige løft skal blandt andet ske gennem mere niveaudelt undervisning. Så flere elever bliver udfordret dér, hvor de er.

Mere vægt på sundhed

Sundhed og bevægelse er et tredje område, som Dansk Folkeparti vil prioritere.

"Det er utroligt vigtigt, at både børn og unge mennesker dyrker motion. Vi ved jo alle sammen, at når vi har været aktive, så er vi mere klare i hovedet efterfølgende", siger Marlene Harpsøe, der ikke bare ser rent fag-faglige gevinster ved mere bevægelse.

"Hvis man får motion ind som en vane, er det lettere at bibeholde det i sit voksne liv", fortæller hun.

Folkeskolen.dk bringer dagligt et interview med de politiske partiers uddannelsesordførere som optakt til folketingsvalget, der senest skal afholdes til november. Når valget er udskrevet går i gang, vil ordførerne blogge på folkeskolen.dk

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

DF: Faglighed, sundhed og fokus på etniske elever

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS