Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Det vigtigste er mulighed for god undervisning

Selv om DLF hele tiden kommer med løsningsforslag, tegnes der helt bevidst et billede af lærerne som en flok brokkehoveder, sagde Anders Bondo Christensen

Helle Lauritsen
Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Signe Lukowski
Start debatten
20. oktober 2006, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Lærerne er glade for at være lærere. De oplever arbejdet som betydningsfuldt. De fremhæver samværet med børnene og samarbejdet med kollegaerne som det mest værdifulde i arbejdet, og de understreger, at god skoleledelse er af afgørende betydning for skolen.

Folkeskolen nr. 42 2006

DLF-formand Anders Bondo Christensen henviste til en Gallup-undersøgelse fra august - fra årets Personalepolitiske Forum - da han holdt sin første tale på dette års kongres.

»Men at være glad for sit arbejde er ikke nok til, at man trives i sit arbejde. I undersøgelsen gav ikke mindre end 94 procent udtryk for, at det, der er mest afgørende for deres tilfredshed og engagement, er, at de oplever, at de har gode muligheder for at udføre et godt arbejde«, sagde han.

Anders Bondo kritiserede, at forskere og politikere taler nedsættende om lærerne.

»Lærerne jamrer sig ikke ned ad rangstigen, som Bertel Haarder kom til at udtrykke sig«, sagde han.

»Bertel har senere undskyldt sin udtalelse, og det har jeg naturligvis respekt for. Det er ikke hver dag, vi oplever, at en minister giver en undskyldning, og jeg går ud fra, at dette er signalet om, at vi ikke fremover kommer til at opleve, at ledende politikere fra regeringen kommer med stærkt nedsættende og helt grundløs kritik af lærerne og Danmarks Lærerforening«.

Anders Bondo understregede, at lærerne er helt enige i målsætningen om, at eleverne skal være fagligt dygtige, og at DLF er kommet med mange konkrete forslag til at styrke fagligheden:

»Når jeg finder det nødvendigt endnu en gang at understrege, at vi er kommet med en stribe bud på at styrke fagligheden, skyldes det, at vi er havnet i en situation, hvor der meget bevidst tegnes et billede af lærerne og Danmarks Lærerforening som en flok brokkehoveder, der afviser enhver forandring uden selv at komme med forslag. I min første kongresberetning som ny formand slog jeg fast, at vi aldrig bare må brokke os, men at vi konsekvent må komme med vores bud på løsning af folkeskolens udfordringer. Jeg vil påstå, at vi et hundrede procent har levet op til denne målsætning«, sagde han.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Det vigtigste er mulighed for god undervisning

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS