Danske Lola på 11 år er flyttet til Island for godt et halvt år siden. Her går hun i en islandsk 6.-klasse på Hlíðaskóli i Reykjavik. Det har både fordele og ulemper at være i gang med mange sprog, fortæller hun.
”I starten, da vi flyttede herop, kunne jeg kun kommunikere på engelsk. Min far er fra England og min mor fra Danmark, og de sprog har jeg nogle gange brugt til at gætte mig frem til islandske ord".
Hun synes, det er sjovt at lære flere sprog, for så kan hun snakke med flere, og det kan hun godt lide.
”For eksempel lærer jeg lige nu tysk, og jeg vil gerne til Tyskland engang, så jeg kan snakke med nogle. Det er også godt at lære islandsk, for alle taler islandsk her og det er vigtigt at lære sproget, hvor man bor”.
Men det er også svært, fortæller hun.
”Mine venner taler mere og mere islandsk til mig. Men min islandsklærer har nogle gange lavet nogle alt for svære ting. For eksempel bøjninger i køn, og det var jeg slet ikke klar til. Jeg lærer bedst sprog ved at være i klassen”.
En dag, hvor alle sprog var i spil
Sidste måned i anledning af den internationale modersmålsdag fejrede hendes skole elevernes modersmål over flere dage i samarbejde md Vigdisinstituttet - Center for Sprog og Kultur og Kristin Vilhjalmsdottir fra Det Flyvende Tæppe. Eleverne havde forberedt ting, de kunne vise om sig selv og ting, der interesserer dem på deres eget sprog, i hver sin lille bod.
”Det var sjovt at være med, jeg kunne godt lide, at lærerne havde valgt, at vi skulle gøre noget med sprog. Og det var godt at præsentere mit sprog, fordi der for en gangs skyld var plads til, at jeg kunne skrive på dansk i skolen”, fortæller hun.
Hun præsenterede de ting, der er vigtigst for hende: Familie, venner, sport og bagning, men bagefter kom hun i tanke om, at hun også gerne ville have haft sine fodboldsko med, for sport betyder virkelig meget for hende.
”Det var en fed oplevelse, og jeg kunne også godt lide, at vi skulle lave vores egen stand og vise noget, der betyder meget for én. Jeg har både lært noget om sprog og om min årgang. Den sidste dag skulle stå på række og sige nogle ord på forskellige sprog. Der var både dansk, norsk, tysk, fransk, islandsk og tre forskellige slags tegnsprog. Før vi gik i gang, vidste jeg ikke, at vi var så mange, der kunne mange forskellige sprog”.
Bygger bro mellem sprogene hjemme
Lolas mor, Emilie Fauerskov , arbejder er normalt som lærer og dsa-vejleder på Bankagerskolen i Horsensen, men er frikøbt et år for at arbejde som rejselektor i dansk som fremmedsprog ved læreruddannelsen på Islands universitet.
Det er vigtigt for hende, at Lola holder både sit danske og sit engelske ved lige. Hun læser og skriver stadig på begge sprog, og det forsøger moren at hjælpe hende med.
”Når hun har lektier for, hjælper jeg med at bygge bro mellem den viden, hun har med sig fra Danmark, og den viden hun er i gang med at tilegne sig her. Det er en langsommelig proces, fordi hun både skal lære et nyt sprog og tilegne sig ny viden, men hun har nogle gode strategier, som hun også bruger i sin hverdag. Det tror jeg også, hun kan bruge med omvendt fortegn, når hun kommer hjem til Danmark igen”.
Med hendes egen arbejdsmæssige baggrund var det ekstra spændende at opleve fejringen af modersmålene på hendes datters skole, og hun noterede sig, at dagen betød så meget for datteren, at hun udover moren også ville have, at hendes storebror og brorens kæreste kom.
”Det var tydeligt, at det betød rigtig meget for Lola at vise os, hvad de havde lavet. Måske er jeg farvet af mit eget arbejde med sprog og sprogtilegnelse, men jeg oplevede, at hun hver dag kom hjem og var optaget af sine egne og andres sprogkundskaber på en måde, hun aldrig tidligere har været. Processen har sat nogle tanker i gang i hende og givet hende nogle erfaringer, som hun stadig bruger til at forstå sin dagligdag med. Det er en kæmpegave”, siger Emilie Fauerskov.
Giver en følelse af at høre til
Da Emilie Fauerskov stod på dagen som forældre, ville hun gerne selv have oplevet sit sprog endnu mere inkluderet.
”Jeg er kun ved at lære islandsk, og selv om jeg forstår meget, så ville jeg helt egoistisk gerne have haft, at man i fremlæggelsen, hvor de voksne fortalte om projektet, havde inkluderet flere sprog”, fortæller hun.
Hun mener, at det havde stor betydning for Lola, at der her kom ekstra fokus på elevernes sprog i skolen.
”En stor del af hende identitet er knyttet til de sprog, hun kan. Når skolen arbejder med at give plads til hendes sprog og kulturelle erfaringer, giver det også en følelse af at høre mere til. Det var første gang, det skete i den tid, vi har været her, og jeg ville ønske, at man som skole tænkte endnu mere over, hvordan elevernes flersprogetheder kan bidrage positivt ind i hverdagen”, siger hun.
Hlíðaskóli har i forvejen stort fokus på tegnsprog, og Emilie Fauerskov har tidligere talt med datteren om, hvad det betyder, at man møder mennesker, der er kulturelt og sprogligt anderledes end en selv.
”Men det at erfare det med baggrund i ens egne sprog, er alfa og omega”.
”Det var godt, fordi jeg for en gangs skyld kunne skrive dansk i skolen”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.