Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Det skal være attraktivt at blive lærer

En ny masteruddannelse i professionerne kan gøre det mere attraktivt at være lærer, pædagog, bibliotekar eller socialrådgiver. Ellers risikerer kommunerne at stå uden folk, forudser børne- og kulturchefernes formand, Per B. Christensen.

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
16. november 2006, kl. 17:10

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Sådanne uddannelser vil give egnede medarbejdere en reel mulighed for at få en fagligt ledende rolle i hverdagen. Og uddannelserne kan udvikles i samspil med universiteterne. Dels får vi på den måde skabt en ny og lærende organisation i kommunerne, dels får vi agtelsen for fagprofessionerne tilbage", sagde Per B. Christensen i sin beretning på generalforsamlingen i Børne- og Kulturchefforeningen i dag.

Han rettede blikket mod sine medlemmer.

Kommunerne har et stort ansvar for at udvikle attraktive arbejdspladser, der skaber engagerede medarbejdere, understregede han. Arbejdspladser, der løbende efterser og styrker kompetencerne, så de matcher det daglige job.

"Samtidig er de kommunale politikere og vi ledere forpligtede til at bakke vores personale op. Vi skal som chefer tale de kommunale job op - ikke ned. Og det samme vil vi bede vore politiske chefer og de centrale politikere på Christiansborg om".

Per B. Christensen opfordrede kommunerne til at styrke samarbejdet med de kommende professionshøjskoler, så den viden, der udvikles på videnscentrene, i kommunerne og på forskningsstederne, i praksis kommer fagområderne til gode. Her er der et stort udviklingspotentiale, mente Per B. Christensen, der ikke var tilfreds med DPU.

"DPU nedprioriterer for ofte forskningen i det praktiske og nære ned. For eksempel når man nedlægger enheden for småbørnsforskning. DPU er kommet for langt væk fra den virkelighed, vores virksomheder repræsenterer. Der er behov for at vurdere det grundlag, DPU eksisterer på. Var det en fejl, at DPU blev et egentligt universitet?"

Mangel på prestige

Undervejs i sin beretning henviste Per B. Christensen til en undersøgelse fra Ugebrevet A4, der for nylig viste, at job som pædagog, lærer, bibliotekar og socialrådgiver har relativ lav prestige.

"Der er prestige i at have viden - men ikke i at formidle den og lære fra sig. Samtidig er mange nyuddannede lærere bange for, at de ikke har redskaberne til at lede undervisningen. Vi har behov for uddannelser, der giver vore kommende medarbejdere de tilstrækkelige kompetencer og redskaber til at klare arbejdet. Det går ikke, at de mellemlange videregående uddannelser lukker folk ind, som ikke har en realistisk chance for at gennemføre uddannelsen og efterfølgende fungere i jobbet", sagde Per B. Christensen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Det skal være attraktivt at blive lærer

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS