Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Det nationale gennemsyrer skolen

Danmark er i centrum på kortene i klasseværelserne, nationalsangen afsynges i skolen, og i hjemkundskabskøkkenet steges frikadeller, fordi det opfattes som en nationalret. Det nationale gennemsyrer skolen, konstaterer en ph.d.-afhandling.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
2. december 2003, kl. 17:25

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Men er det ikke naturligt, at et kort tager udgangspunkt dér, hvor man fysisk befinder sig?

"I middelalderen var det i hvert fald naturligt at have Jerusalem som centrum på et verdenskort - det var en anden logik, der lå bag", siger cand.mag., ph.d. Jon Milner, Danmarks Pædagogiske Universitet.

Med sin afhandling udfordrer Jon Milner, hvad der er 'naturligt':

"For eksempel viser vejrkortene i aviser og tv også hele tiden, at verden er opdelt i nationer. Jeg bor i København, og kan i princippet være mindst lige så ligeglad med vejret i Jylland som med vejret i Skåne. Alligevel er grænserne markeret, så Danmark er lysegrønt og alt, hvad der ligger uden for er mørkegrønt", siger Jon Milner. I sin forskning har han kigget på det nationale element i alle folkeskolens fag - selv hjemkundskab:

"Vi har nogle opfundne traditioner, som er med til at få en nation til at hænge sammen - nationalhelte, flag osv. Og så har man også noget, man opfatter som en nationalt køkken. Men alle spiser jo hakket kød - frikadeller er gjort til noget nationalt uden at være det", siger Jon Milner og påpeger, at nationalretten ikke eksisterede før opfindelsen af kødhakkemaskinen i 1860erne.

På samme måde opløser han antagelsen om, at vi har et fælles sprog i nationalstaten Danmark:

"Det er igen det nationale argument, der går forud. Der er da større lighed mellem det sprog, jeg taler, og det, der tales nogle steder i Norge, end de dialekter, der trods alt stadig eksisterer nogle steder i Danmark. Det, jeg prøver i min afhandling, er at stille spørgsmålstegn ved nogle af argumenterne", siger Jon Milner.

Når han selv underviser lærere på DPU, peger han på, at trods arbejde med 'sproglig bevidsthed' siden begyndelsen af 1980erne, kunne man nå langt med at undervise dybere i sprog - sprog som social mekanisme:

"Sprog og magt er uadskillelige. 'Perkersprog' fungerer glimrende som sprog, men det bringer bare ikke én nogen steder hen. Den slags diskussioner kunne give et helt andet klasserum", mener Jon Milner.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Det nationale gennemsyrer skolen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS