Det naive barnesyns fallit

'Det naive barnesyns fallit' er en meget kritisk og polemisk debatbog. Den retter især skytset mod de pædagogiske mantraer, som har præget debatten de seneste år: 'Det kompetente barn, selvforvaltning, heldags- eller helhedskole, leg og læring og rullende skolestart'. Forfatteren bag bogen 'Dit kompetente barn' og brugerne af slagordene anklages for at lefle for alle de forældre og lærere/pædagoger, som gerne vil vise, at de er gode mod børn. Efter Ringsmoses mening er de ofre for en forførelse, fordi denne ulyksalige tilskyndelse til at være god bliver misbrugt at forfattere, politikere og skoleforvaltninger til henholdsvis at tjene penge eller gennemføre besparelser under de falske varebetegnelser. Synspunkterne bag slagordene tjener primært det formål at hjælpe forældre og lærere/pædagoger til at fralægge sig ansvaret for opdragelsen og undervisningen af børnene.

Forfatteren anser leg for en aktivitet, der er tilfredsstillende i sig selv, og han er ikke blind for legens værdi og betydning, men han er modstander af, at legen skal nyttiggøres til indlæringsformål. Hans argument er, at skolefagene ikke kan læres gennem leg - selv ikke med syvspaltede overskrifter i Fyns Stiftstidende om 'Sådan kan lærdom leges ind'. Faglig indlæring kræver en bevidst, målrettet indsats, der igen kræver en sund selvdisciplin. Problemet er efter forfatterens opfattelse alle de voksne, der i deres behov for at udstille deres godhed vil beskytte børnene mod denne nødvendige disciplin. Leg og læring forholder sig efter hans mening til hinanden som frihed til disciplin eller som fritid til skoletid.

Forfatteren har meget på hjerte, og mange af tidens pædagogiske tiltag kommer i skudlinjen: rullende skolestart, kunstigt selvværd, grænser og krav, den nye børnekarakter og den forkerte behandling af 'den lille tyran' får skarpe og kritiske ord med på vejen.

Alle kapitler afsluttes med meget udførlige noter om citerede værker og forfatterens forskellige debatindlæg. Nogle gange forfalder han til at fortsætte sine udfald eller skrive hilsener til tidligere elever, som han har haft succes med at være specialpædagog for.

Bogen vil næppe få tilhængere i alle kredse, men den rammer mange ømme punkter, og en del læsere vil blive provokeret til at gøre deres egen stilling klar - og måske være lidt mere kritisk over for fremtidens mulige pædagogiske limpinde.