Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Det levende kort

Johan Jacobsen
Start debatten
11. marts 1999, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Venner, ser på Danmarks kort,

Folkeskolen nr. 10 1999

Ser, så I det aldrig glemmer,

til hver plet har fået stemmer,

thi det fædreland er vort!

Målt med verden er det lille,

derfor ingen plet at spilde!

Målt med hjertet er det stort,

der er Danmarks saga gjort!

Sådan skrev Christian Richardt for 110 år siden - og linien 'Målt med verden er det lille' har fået nyt indhold med åbningen af 'den faste forbindelse', som stedse mere vil demonstrere, at indenrigsflyvning i Danmark er en vittighed. Personligt har jeg nu elsket at flyve i lav højde over 'disse kyster, krumme, lige'.

Kort- og Matrikelstyrelsen har nu aktualiseret hele digtet bortset fra fjerde strofe. Den har jeg heller aldrig brudt mig om - om end jeg erkender dens historiske udspring.

Jeg taler om 'Det levende Danmarkskort 2' - en cd-rom, som Kort- og Matrikelstyrelsen beskedent kalder Danmarks mest solgte digitale kortværk.

Og det er det - mere end 20.000 solgt på et år - af den forrige udgave. Måske er det Danmarks mest solgte multimedieprogram overhovedet - og det er helt fortjent.

'Det levende Danmarkskort 2' er ikke bare ét kort - cd'en rummer flere kort og en masse funktioner i tilknytning til kortene.

Det vigtigste kort - synes jeg - er encentimeterkortet. Her har Kort- og Matrikelstyrelsen på forhånd indlagt en række temaer, hvoraf nogle er direkte brugbare i undervisningen: Storebælt, skov og natur, København - før og nu, Færøerne, Grønland, foruden temaer som: Overnatning, seværdigheder, put and take-søer og så videre.

'Det levende Danmarkskort' fortsætter selvfølgelig på Nettet. Dels ved at mange temaer rummer links, dels ved at man kan hente nye temaer og opdateringer hos Kort- og Matrikelstyrelsen samt få adgang til firecentimeterkort.

Her midt i marts finder man således de største arrangementer i Middelalderår 1999 til download som et nyt tema.

Disse sidste muligheder har man selvsagt kun adgang til med 'Det levende Danmarkskort' i cd-rom-drevet, men en demo af cd'en er tilgængelig for alle på: http://levende.kms.dk

Det geniale er imidlertid, at man kan tilføje egne temaer: En kortmarkering, som fører videre til en tekst, et billede, man indlægger, og måske en URL - et link til Internet - sandsynligvis til skolens egen web-site, hvor temaet er udbygget.

Det, man tilføjer, lagres naturligvis ikke på cd-rommen, men i en database på harddisken. Det er teknisk muligt at udvide denne egne registrering med flere billeder, videoklip og lyd. Det kommer nok med i version tre. Men allerede den nuværende version to vil kunne finde utallige nyttige, sjove og nye anvendelser i skolen, og der er ingen tvivl om, at enhver skole må have adskillige eksemplarer af 'Det levende Danmarkskort 2'.

Meget apropos har Kort- og Matrikelstyrelsen stillet 'Det levende Danmarkskort' til rådighed for et middelalderprojekt rettet direkte mod folkeskoleniveauet.

MIT99 (Middelalderen i Teknologien 99) er udviklet af Det tværkommunale Projektsamvirke med støtte fra Undervisningsministeriet - og bygger på den gode gamle ide, at elever fra forskellige skoler i forskellige dele af landet bidrager til en fælles database, som alle kan have nytte af. Undervisning består jo ikke bare i at samle indtryk, men nok så meget i at give udtryk - og måske især dét, der ligger imellem!

Her er undervisningstemaet middelalderen, og det fælles udgangspunkt er 'Det levende Danmarkskort'.

Et meget tiltalende element er, at skoler, som deltager i projektet, kan købe 'Det levende Danmarkskort 2' til særdeles favorable priser.

Nærmere oplysning om projektet og priser fås ved henvendelse til: Mit99@skolekom.dk

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Det levende kort

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS