Det koster at lære noget

Ny bog sætter fokus på nødvendige rammer for unges aktive deltagelse i skolegangen Skolen, der tales om, er gymnasieskolen. At skolen kører på frihjul, refererer til, at den lader sig dominere af elevernes F-rolle, nemlig deres fritids-, frirums-, (kammerat)fællesskabs- og forbrugerroller, frem for at fremme en uddannelsesrelevant rolle som ansvarlige deltagere i deres egen læreproces. Der trækkes paralleller til universitetet og antydes lignende problemstillinger i folkeskolen Både F-elevrollen og den hermed forbunde F-lærerrolle beskrives levende i bogen - med enkelte eksempler på vellykket undervisning med konstruktive og deltagende elever som kontrast. Ifølge bogen er situationen alarmerende med frustrerede og opgivende lærere og svigtede elever som resultat. Forfatterne problematiserer ideologien om at sætte eleven i centrum, fordi den sætter lighedstegn mellem elevens dagsorden og den ideelle uddannelsesorienterede dagsorden, hvilket den typiske F-rolleelev dementerer.

Forfatterne gør meget ud af at fastslå, at der ikke er noget galt med unge mennesker. Derimod argumenterer de for, at uddannelsessystemet selv må skabe den elevrolle, som det forudsætter, i stedet for at regne med, at andre har gjort det. Lærerne må se realistisk på situationen og samles om at stille krav til uddannelsessystemet, til hinanden og til eleverne. Disse krav handler om at arbejde målrettet på, at eleverne (igen?) bliver aktive deltagere i læreprocessen, og på, at de erfarer og anerkender, at elevrollen ikke kan være gratis. Det koster at lære noget.

Målet er at skabe en situation, hvor moderne elever kan både være og lære i skolen - og det kræver både lærernes og elevernes medvirken. Men når man vil reformere uddannelsessystemet, må man sætte læreren i centrum, fordi skolens handlemuligheder er stærkt afhængige af lærernes handlemuligheder - og som det er nu, synes disse at være præget af de individuelle læreres store tolerance over for lal. Alternativet - et lærerigt læringsmiljø for elever og lærere - kræver en lærerrolle, som hverken er F-lærerrollen eller en autoritær og kontrollerende lærerrolle.

Forfatternes svar på den udfordring er etablering af lærerteam, som i et tæt samarbejde og i samarbejde med ledelsen kan stå i spidsen for at indskole eleverne til arbejde af den type, som den pågældende uddannelse forlanger af dem. Der gives et fyldigt beskrevet eksempel på et sådant forløb, som gennem hele studietiden skal følges op af lærernes relevante forventninger til elevernes arbejde og uddannelsens tilbud om relevant indhold og arbejdsformer.

Jeg synes, bogen lykkes i sit erklærede ærinde - at sætte fokus på, hvilke rammer 'de voksne' må sætte, for at de unge aktivt kan vælge at uddanne sig, når de er i skole, og hvad dertil hører - og så i øvrigt more sig i deres fritid. I dette ærinde har den også et budskab til folkeskolens lærere - af hensyn til elevernes udbytte her og siden. Jeg savner dog en problematisering af begrebet læreprocessen, som forfatterne anvender i bestemt ental, som om der kun - og altid - finder relevant læring sted, når eleverne arbejder med det fastsatte indhold på de foreskrevne måder. Måske mener forfatterne, at denne diskussion først er relevant, når eleverne er blevet deltagere i deres uddannelse. Jeg finder det fortsat vigtigt at integrere forståelsen af de rejste problemstillinger og så (gymnasie-)uddannelsernes dannelsesperspektiv i en diskussion af alternative handlemuligheder.