Det Kosmiske Bryllup

Normalt skal man sætte spørgsmålstegn ved såkaldte nytolkninger og brud med den videnskabelige tradition inden for arkæologi og forhistorie. For har man ingen skriftlige kilder, kan de udtryk som dem, der fremkommer her i bogen, kun blive spekulationer. Men bogens forfatter vover alligevel at give sit bud på en nyfortolkning af de arkæo­log­iske foreteelser som ses på Skandinaviens helleristninger, Solvognen fra Trundholm, de mange pragtøkser og hjelme i gylden bronze, Stone­henge, oldtidstemplet i Sydengland. De er alle sammen udtryk for den religion, som var en given del af bronzealderbefolkningens liv i det nordlige Europa.

Berit Johnsen har nemlig den opfattelse, at religionens vigtigste rolle i bronzealderen var at bevare kosmos, den store orden, så livet kunne fortsætte. Religionens forskellige udtryksformer belyser gensidigt hinanden i denne tolkning, som trækker på arkæologien, religionshistorien og ikke mindst dybdepsykologiens teorier og symboler. Og det er her, at det hele begynder at blive en lille smule farligt. For kan man tillade sig at tolke vore fortids­min­der ud fra Freuds­ teorier om symbolsproget, primærprocessen i vore drømmes tydning som budskaber fra det ubevidste? Det må naturligvis komme an på, hvor troværdigt læseren anlægger forfatterens argumenter. Alligevel er det en meget flot bog med gode farveillustrationer, som enhver religions- eller historietime kan blive beriget med om ikke andet så gengivet på overheads. Og jo, det er interessant, at de ældgamle skriftkulturers myter fra Ægypten og Kanaen sammen­stilles med de skandinaviske helleristningers billeder af sole trukket på skibe, rituelle samlejer og anden lighedsmagi helt op til vor tids bondesamfund med høstgilder, majstangsfester og andet. Desuden mener Berit Johnsen, at bronzealderens mennesker må have været vidende om astronomi, blandt andet af hensyn til såningstidspunkt og i forhold til navigation. Vi kan nok ikke finde beviserne for denne bogs teorier, men fortolkningerne er alligevel spændende, og som hun selv skriver i slutningen af bogen, så skal man huske at se, i hvilken samfundsmæssig, kulturel sammenhæng helleristn­ingerne er opstået.