Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Det kniber med at få specialpædagogik og undervisning til at spille sammen

Der skal mere end specialpædagogisk viden til at inkludere flere elever i normalundervisningen. For eksempel kan faste strukturer for elever med særlige behov ikke stå alene. Lærerne skal kunne kombinere didaktik med diagnoser, siger forsker.

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
4 kommentarer
18. maj 2011, kl. 09:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

4 kommentarer

Adjunkt og ph.d. Lotte Hedegaard-Sørensen studerer læreres selvforståelse og handlinger i både pædagogiske og specialpædagogiske læringsmiljøer. På KL's konference "Hvad er specialpædagogiske kompetencer?" fortalte hun, at der sker en adskillelse mellem den specialpædagogiske del og selve undervisningen i et givent fag.

Lotte Hedegaard-Sørensens oplæg fra konferencen

"Lærerne er optaget af, at eleverne har brug for beskyttelse, struktur og små enheder. De strukturerer altså særligt, men underviser alligevel på en helt traditionel måde, der ikke tager højde for elevernes særlige forudsætninger", sagde Lotte Hedegaard-Sørensen fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, DPU, til de 180 tilhørere i Odense.

Hun kaldte det slående, at lærere underviser på samme måde i både almen- og specialpædagogiske undervisning.

"De trækker på en tradition, og eleverne bliver ikke mødt på deres særlige behov, selv om det er begrundelsen for, at de går i specialklasse. Traditionel læring og undervisning bliver en del af problemet. Eleverne bliver ved at have en funktionsnedsættelse, men det er ikke ligegyldigt, hvordan vi tilrettelægger undervisningen".

Undervisningen lever sit eget liv

Der sker en professionalisering af den specialpædagogiske del via kurser, mens undervisningen lever sit eget liv.

"Man taler om, at elever med diagnoser i autismespektret har brug for strukturer, men der findes ikke kurser i, hvordan man kombinerer didaktikken med deres diagnoser".

Det er to steder, man kan tage fat, fortalte Lotte Hedegaard-Sørensen.

"Der er brug for udviklingsprojekter og kurser, der sætter fokus på, hvordan vi kan forene undervisning og specialpædagogik. Noget fungerer, men hvad er det, der gør, at det lykkes? Det er vigtigt, at lærere, pædagoger og medarbejdere fra PPR og kompetencecentre fra specialskoler samles om skolens daglige praksis i tværfaglige fællesskaber. De skal ikke på kurser hver for sig, men sammen".

Eleverne skal kunne trække sig tilbage

Det andet svar er, at der skal udvikles mellemformer, hvor man giver eleverne adgang til almenundervisning, men hvor de samtidig har mulighed for at trække sig tilbage.

"I dag lægger vi enten vægt på, at eleverne skal kompenseres på grund af diagnoser, og det kræver specialiseret viden. Eller vi ser på, hvordan omverdenen ekskluderer, hvilket kræver viden om inklusion. Vi bør diskutere både og".

Lærere stræber efter læringsparate elever, men de eksisterer ikke i praksis. Derfor er man nødt til at diskutere faglighed på en anden måde, mener Lotte Hedegaard-Sørensen.

"Vi bliver ved med at antage, at man kan sidde i et teorilokale og lære praksis. Det virker til en vis grad, men uddannelse og kurser må tage udgangspunkt i praksis og foregå i et praksisfelt".

4 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Det kniber med at få specialpædagogik og undervisning til at spille sammen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS