Det knager og brager i enhedsskolen

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (Socialdemokraterne) overvejer i øjeblikket, om hun skal nikke ja til 33 dispensationsansøgninger fra de såkaldte frikommuner Odense, Fredensborg, Gladsaxe, Gentofte, Vejle, Vesthimmerland, Viborg og Odsherred.

Det er ikke nemt, for mange af ansøgningerne udfordrer den udelte enhedsskole, som blev indført i 1993-skoleloven, og som er en hjertesag for Socialdemokraterne. Ideen er, at årgangsklassen skal være en social smeltedigel, hvor snedkerens søn går i klasse med bankdirektørens datter, alene fordi de bor i samme skoledistrikt og har samme alder.

Seks af kommunerne søger således om lov til at bryde årgangsklassen op, så de kan danne klasser på tværs af årgangene og operere frit med store og små hold.

Desuden søger kommunerne om friere rammer for fag og fagblokke, så de selv kan bestemme, hvor i skoleforløbet fagene bliver placeret. Endvidere beder de om at blive fritaget fra reglen om, hvor mange elever der må gå i en klasse.

Udfordringsretten udløste mange dispensationer

Det gør det ikke nemmere for Antorini, at den såkaldte udfordringsret, som den borgerlige regering satte i søen i 2009, allerede har fået det til at knage og brage i enhedsskolen. Langt over halvdelen af landets skoler i langt over halvdelen af landets kommuner er således i øjeblikket i gang med et eller flere forsøg. Det viser en opgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Ganske vist indtager elevplaner og kvalitetsrapporter topscorerpladsen, men lige efter følger dispensationer fra regler om netop holddannelse, klassedannelse og loftet på elevantal i klassen.

60 skoler fordelt på fem kommuner har således fået dispensation fra reglen om, hvor mange elever der må være i klassen. Og 59 skoler i fire kommuner har fået dispensationer fra regler om holddannelse, klassedannelse og aldersintegration i klassen.

Spørgsmålet er, om Christine Antorini nu vil følge i Bertel Haarders, Troels Lund Poulsens og Tina Nedergaards fodspor og give dispensation til frikommuneforsøgene, hvis formål det er at deregulere den offentlige sektor, herunder folkeskolen.

Hun er presset af kommunerne, der jagter rationaliseringsgevinster på grund af lavvande i kassen. Og hun er presset af lærerne, der gerne vil levere ordentlig undervisning. Som lærernes formand Anders Bondo Christensen påpeger i en artikel på folkeskolen.dk:

»Processen omkring frikommuneforsøgene har været meget uheldig for nu at bruge et diplomatisk udtryk. Det var nogle hu-hej vilde dyr-ansøgninger, der blev sendt af sted på grund af stramme tidsfrister. I en del af kommunerne var medarbejderne overhovedet ikke inddraget. Jeg kan ikke se den pædagogiske begrundelse. Der er én grund, og det er, at det er billigere. Men det giver altså også eleverne en dårligere undervisning, og det håber jeg ikke, at kommunerne får dispensation til«.

Lærerformanden opfordrer Christine Antorini til i stedet at sætte det mere gennemtænkte forsøgsprogram, hun har annonceret, i værk.