Det høje C

Fyrtøjet Musikteatret Undergrunden

Åkandevej 20, 3500 Værløse, telefon 4447 4944.

Aldersgruppe fire-ni år. Pris inklusive moms 6.000 kroner (maksimum 80 børn). Varighed 45 minutter.

Den Trekantede Hat Det Nordjyske Operakompagni

Ved Finn Svit, Lerumbakken 40, 9400 Nørresundby, telefon 9819 3888.

Medvirkende: Hans Dueholm, Birgitte Mosegaard Pedersen, Morten Byrialsen, Annette Bo Nielsen og Søren Ohlsen samt Pianist Vita Kold. Instruktion: Nigel Warrington.

Aldersgruppe alle. Varighed cirka 45 minutter. Pris inklusive moms 7.500 kroner eksklusive transport.

Musikteatret Undergrunden skriver i deres program, at et af målene med at bearbejde 'Fyrtøjet' til opera er at vise børnene genrens særlige magi. Opera er ikke noget, man absolut behøver at vide noget om for at få en god oplevelse. Undergrundens måde at spille opera på er samtidig langt fra tegneseriemetaforen med den tykke, højtskrigende sopran.

At spille opera for børn må siges at være en satsning. Det er de færreste børn, som frivilligt vælger operaens toner, når de hører musik.

Med Henny Filberts fantastiske dukker, der enten kan bruges som masker eller blot er almindelige dukker, synger og fortæller Kaja og Niels Pihl om soldaten, der på sin vej hjem fra krig møder en grum heks. Ledsaget af tonerne fra kendte operastykker af blandt andet Verdi, Wagner, Puccini og Mozart finder soldaten frem til prinsessen og det halve kongerige. Børnene, der opslugt lytter, inddrages i historien og taber aldrig koncentrationen.

Skal man introducere opera for mindre børn, er 'Fyrtøjet' et godt valg.

Et mindre godt valg inden for samme genre er Det Nordjyske Operakompagnis forestilling 'Den Trekantede Hat'.

Birgitte Mosegaard Pedersen og Morten Byrialsen, som utydeligt synger det unge møllerpar, er centrum i forvekslingskomedien, der foregår i 1800-tallets Spanien.

Byens guvernør er tiltrukket af den skønne møllerkvinde, som han forsøger at forføre. Alt går selvfølgelig galt, og guvernøren falder i åen. Den unge møller tror, han er gjort til hanrej, og vil derfor udklædt som guvernøren forføre dennes kone.

Forvekslingen løses til sidst, og alle bliver lykkelige.

Scenografen Else Marie Alvad har skabt rammerne om en stor rød portal, der har samme form og farve som guvernørens trekantede plastikhat, hvilket i sig selv er en fantasifuld disposition. Med udgangspunkt i portalen dannes en arena af grå scenekasser, der umotiveret flyttes frem og tilbage.

Scenografien er tænkt som et tidløst univers, men virker snarere distraherende i den uharmoniske farvekomposition.

Det Nordjyske Operakompagni har forsøgt at bearbejde Einar Christensens og Frederik Rungs opera til et ungt publikum i et nutidigt sprog. Dermed opfyldes det kulturpolitiske ønske om at genoptage ældre danske værker. Bearbejdningen er dog langtfra lykkedes, da librettoen er endt som en tilfældig pærevælling af nyt og gammelt sprog.

Hvis musikken desuden er så ensformig og følelsesforladt, som den bliver fremført af pianisten, bør man stille sig det spørgsmål, om operaen overhovedet er berettiget til at blive bragt frem fra gemmerne.

Da guvernøren våd kommer op fra åen, er det våde tøj illustreret af et badeforhæng med tegnede fisk henslængt over hans ene skulder. Det er mere grinagtigt end genialt. Men man må så til gengæld sige, at det er det eneste, der er at grine af i forestillingen, der er annonceret som en komisk opera.

Dorte Andersen