DUF er medforfatter til NGOernes alternative rapport om Børnekonventionens implementering i dansk lovgivning, som udkommer til marts. DUF mener, at der implementeringen af Børnekonventionen stadig halter på nogle områder i Danmark - blandt andet når det gælder skolelevernes medindflydelse.
"Undervisningsmiljøloven siger formelt, at elever har medindflydelse, og at elevdemokratiet er sikret. Men der bliver ikke fulgt op på, om skolerne rent faktisk giver eleverne den medbestemmelse, de har ret til", fortæller Sidse Kamille Damsgaard-Larsen, som er formand for DUFs arbejdsgruppe om børns vilkår.
"Elevrådene i skolerne har stemmeret i skolebestyrelser og sikkerhedsråd, men det er ikke ensbetydende med, at de får lov til at bruge deres indflydelse. Vi vil godt have, at elevrådene bliver kendt som mere andet end dem, der skaffer nye sofaer. Skolens elevråd kan for eksempel også være med til at bestemme hvilken undervisningsplan, der skal lægges", siger Sidse Kamille Damsgaard-Larsen.
DUF og en række danske børne- og ungdomsorganisationer fejrer Børnekonventionens fødselsdag med en fest på Rådhuspladsen lørdag den 20. november mellem klokken 11 og 15.
Det halter stadig med børns rettigheder
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.