Det fortryllede orgel

Man kan som læser tænke som heksen i eventyret »Ønsket«, da hun er faldet pladask i vandet: »Ak, nu er det vist ude med mig«. For hvad er der på færde i denne lille samling af syv eventyr fra samme forfatter som til »Pigen der ikke ville på potten«.

Grundsubstansen er de gammelkendte folkeeventyr. Men hvor vi i folkeeventyrene er sikre på ordvalg, temaer og pointers placering, får vi i disse rykket rundt på vores forestillinger for hvert nyt eventyr.

Forfatteren bruger det traditionelle sprogbrug, men i nye, lidt skæve sammenhænge som i eventyret »Ønsket«. Kongen får i eventyret mulighed for at ønske sig, lige hvad han vil i hele verden. Men bekymringer for voldsomme forandringer, sin identitet, og at han kunne miste noget ved at ønske, får ham til sidst til at sige, at han ønsker, at han ingen ønsker har. Den beslutning bringer ham i en ny forvandlet situation, hvor han genopdager sin dagligdag, kone og hjem på ny, og tilfredsheden breder sig i ham. Eventyrene er lige til at læse højt for børn, som der står på bagsiden af bogen, og det er ganske vist. Men mon ikke temaerne om forvandling, identitet, at miste og sammenhold kan få selv unge mennesker til at lytte, hvis eventyrene bliver brugt i den rette sammenhæng, som for eksempel samtaler om filosofi. De spændende illustrationer kunne sikkert fænge målgruppen mere, hvis de havde været farvelagte. For mig at se kommer de for meget til at leve deres eget liv.