Tillidsmand på Sydgrønlands gymnasium Morten Rødgaard Jensen opdagede en dag, at hans søn i 1. klasse ikke havde haft dansk i fem uger. Og i Nuuk opdagede samfundsfagslærer Terkel Andersen, at hans datters grønlandsktimer var blevet permanent erstattet af Pokémon- og Tarzan-film på dansk:
"Hvis man har børn i folkeskolen, bør man overveje ikke at komme til Grønland", siger tillidsrepræsentant Alex Kofoed, Nordgrønlands Gymnasieuddannelse, til fagbladet Gymnasieskolen.
Ifølge bladet har Hjemmestyrets ønske om en mere grønlandsk folkeskole været en fejlsatsning, der har fået de danske lærere til at flygte. Grønlandske folkeskolelærere er der ikke nok af, og ifølge Alex Kofoed har de et katastrofalt højt fravær. De grønlandske unges danskkundskaber er oftest ikke gode nok til gymnasiet, hvor undervisningssproget er dansk, og bla. derfor anbefaler gymnasierektor Ulf Berg, at de tager et år på efterskole i Danmark før gymnasiet. En enkelt bygd, øen Hunde Ejland, betaler simpelthen for, at øens unge kan komme et år til Danmark inden gymnasiet.
Det faglige niveau i grønlandske folkeskoler for lavt
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.