Det danske læseproblem

Dansk læseforskning domineres af et lingvistisk læsebegreb med for meget fokus på læsning som en teknisk færdighed. Der er brug for et mere rummeligt læsebegreb, mener Marie-Louise Surland, hvis specialeafhandling netop er udkommet i bogform.

Hun har undersøgt tre 5.-klasse-drenges læsning - to, der har dansk som andetsprog, og én, der er indfødt dansker. Den ene af de tosprogede, Aslan, og den danske dreng, Carsten, har massive læseproblemer. Men Marie-Louise Surlands kvalitative undersøgelse viste - modsat den klassiske læsetest - at Aslan i nogen grad kompenserede for sine vanskeligheder med en god strategisk kompetence, ligesom han læser ivrigt både i bøger og på nettet.

»Vi må ud over den næsten udelukkende sprogvidenskabelige og psykolingvistiske tilgang og videre til et sociokulturelt perspektiv, således at læsning som fænomen anerkendes som den sociale praksis, det også er, ved siden af at være en kognitiv proces«, mener Marie-Louise Surland.

Når både Aslan og Carsten for eksempel har svært ved at forklare ord som »spæklampe« og »tilpasse«, så er det ikke et spørgsmål om dansk som første- eller andetsprog, men et spørgsmål om en pædagogisk indsats i forhold til ordforråd, som ville gavne alle med en svag leksikal kompetence, påpeger hun og mener, at det er, fordi vi i Danmark ikke er nået langt nok i anerkendelsen af, at udvikling af læsning og faglig udvikling hænger uløseligt sammen, at vi i dag stadig har så mange unge, hvis læseniveau er for ringe, til at de kan klare sig i videre uddannelse.

Marie-Louise Surland: »Et dansk læseproblem?«, Københavnerstudier i tosprogethed, bind 44, 2008