Det bliver sværere at åbne friskoler

Ændringen af datoen er et led i økonomiaftalen mellem KL og regeringen. Selv om oppositionen pt. vender tommelfingeren nedad til aftalen, ser det ikke ud til, at regeringen får problemer med at samle flertal for en ændring af friskolereglerne. Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Martin Henriksen, siger, at forslaget umiddelbart lyder fornuftigt.

"Muligheden for at åbne friskoler er der jo stadigvæk", siger han til Nyhedsmagasinet Danske Kommuner.

Til gengæld er landsformanden for Dansk Friskoleforening, Ebbe Lilliendal Jørgensen stærkt utilfreds med, at forældres grundlovssikrede ret til at vælge andet en folkeskolen forringes.

"Ingen kan forklare, hvorfor friskoleloven skal skæres til efter kommunernes behov frem for at klare eventuelle problemer i det kommunale regi", siger han.

Datoændringen er med til at forrykke magtbalancen mellem kommuner og borgere, mener de radikales uddannelsesordfører, Margrethe Vestager.

"Når kommunerne skal diskutere skolestruktur, er forældrenes mulighed for at lave en fri grundskole med til at kvalificere kommunens overvejelser," siger hun.

Partifællen Henrik Larsen, der er formand for KL's børne- og kulturudvalg, afviser, at det bliver sværere at starte en friskole.

"Skal der nedlægges en skole i et samfund, tror jeg godt, man er klar over det et år i forvejen", siger han.

KL havde dog hellere set, at der blev stillet større pædagogiske krav til nye friskoler, blandt andet ved at hæve minimumsgrænsen for antallet af elever. I dag kræver det blot 12 elever det første år og 28 elever inden for tre år.