Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Det bliver billigere at melde sig ind i DLF

Hovedstyrelsen i DLF har besluttet, at startkontingentet til foreningen skal være lidt lavere end tidligere, og at nye lærere, der kommer fra Lærerstuderendes Landskreds (LL), yderligere skal have en bonus, når de dimitterer. Et forslag om en endnu større fordel for tidligere LL’ere blev stemt ned.

Foto: Hanne Hellisen
Helle Lauritsen
Start debatten
30. oktober 2015, kl. 16:25

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Løst ansatte lærere i kortere vikariater melder sig ikke i så høj grad ind i Lærerforeningen, viste en undersøgelsen af organisationsgraden blandt lærere for nylig. Derfor har organisations- og arbejdsmiljøudvalget foreslået et nyt startkontingent, som er blevet vedtaget af hovedstyrelsen. Det betyder, at første gang man melder sig ind i DLF's fraktion 1 eller 2, bliver man automatisk bevilget 50 procent kontingentnedsættelse i de første seks måneder. Dog vil nyindmeldte, der er omfattet af karens, ikke få nedsat kontingent.

Efter lockouten: 95 procent af lærerne er fortsat med i DLF

Hvis man er nydimitteret og forud for dimissionen var medlem af LL, får man de første to måneder gratis. Derefter skal man betale 50 procent af kontingentet i de næste fire måneder.

Baggrunden for et nyt startkontingent er en undersøgelse af organisationsgraden i DLF og et forsøg på at hæve organisationsprocenten. Jeanette Sjøberg, Ballerup, stillede på hovedstyrelsesmødet et alternativt forslag, hvor tidligere LL-medlemmer får en lidt større fordel - tre måneders fritagelse og tre måneder med halvt kontingent.

"Vi har jo fokus på medlemstallet, så selvfølgelig skal der være fordele ved at have været medlem af LL. Som det nu blev, er forskellen for lille. Det handler om at holde de nye lærere fast i den gode ånd", siger Jeanette Sjøberg.

Hendes forslag fik 8 stemmer, mens 13 stemte imod.

Udvalgsformand Thomas Andreasen fortæller, at udvalget jo fremsatte et gennemarbejdet forslag, og derfor holdt de fast i det.

"Det er et glimrende tilbud til LL'erne, synes vi. Og vi arbejder jo videre med at se på organisationsprocenten. Så vi vil drøfte det igen, evaluere og se om der eventuelt skal ske tilpasninger til den tid", siger Thomas Andreasen.

De nye kontingentregler træder i kraft pr 1. januar 2016 i sammenhæng med en tre måneders "frit lejde"-periode i forhold til karensreglerne. (rettet 31. oktober kl. 22.15)

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Det bliver billigere at melde sig ind i DLF

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS