Når de studerende starter på læreruddannelsen og vælger dansk eller matematik som undervisningsfag, har langt størstedelen valgt at uddanne sig til at undervise de ældste elever i folkeskolen.
Det viser en oversigt over de studerendes valg af alderspecialisering i de to fag dansk og matematik, som Danske Professionshøjskoler har trukket for Folkeskolen.
Siden 2007 har de studerende, der gerne har villet uddanne sig til at undervise i dansk eller matematik, skullet vælge, om de ville specialisere sig til at undervise i faget fra 1.-6. klasse eller fra 4.-10. klasse.
Siden 2018 har dobbelt så mange studerende valgt at uddanne sig til dansklærer for de store elever. I matematik er forskellen endnu større. Her har over tre gange så mange valgt at uddanne sig til at undervise de større elever fremfor de små elever.
Ifølge direktør ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Charlotte Høy Worm skyldes det formentlig, at de studerende forventer et højere fagligt niveau, når undervisningen er rettet mod de ældre elever.
”Vi har hørt fra de lærerstuderende, der vælger matematik, at de gerne vil undervise de ældste elever, fordi de forventer, at de som lærer i højere grad kommer til at have fokus på det matematikfaglige”, siger hun.
Hun uddyber, at de lærerstuderende også fortæller, at de har en forventning om, at niveauet er højere, hvis de vælger den del af fag, der har fokus på de ældste elever.
De studerende tager fejl
Men det er en fejlagtig forventning, understreger Charlotte Høy Worm.
"Populært sagt er det ikke mindre fagligt krævende at lære, hvordan man lærer de mindste børn noget. Og i alle undervisningsfag på læreruddannelsen arbejder man med det fagfaglige og fagets pædagogiske- og didaktiske elementer”.
Matematik samles på ny læreruddannelse
Charlotte Høy Worm er udpeget til at sidde i Forum for læreruddannelsens interessenter, som skal være med til at følge op på målsætningerne i den nye læreruddannelse.
Her skal hun være med til blandt andet at ændre matematikfaget. For når den nye læreruddannelse står klar efter sommerferien, vil matematikfaget ikke længere være aldersinddelt.
Formand for Danmarks Matematiklærerforening Jens Peter Christensen har tidligere udtalt til Folkeskolen, at han glæder sig over, at matematikfaget igen samles til ét fag.
”Generelt er der mere status i at undervise i udskolingen. Den holdning synes jeg er helt forkvaklet. Den vigtige undervisning foregår i høj grad i indskolingen og på mellemtrinnet”, sagde Jens Peter Christensen.
Matematik til de små var ikke populært nok
Charlotte Høy Worm fortæller, at ændringen af matematikfaget netop skyldes, at man har erkendt, at der ikke har været nok studerende, der har valgt matematik fra 1. til 6. klasse.
Modsat matematik vil dansk dog stadig være delt op i to undervisningsfag.
Ifølge Charlotte Høy Worm er indholdet af danskfaget for omfangsrigt til, at de studerende ville kunne nå at lære at undervise både de yngste og ældste elever.
”Der er en meget stor forskel på at lære eleverne at læse i indskolingen og at analysere et essay i udskolingen”, siger Charlotte Høy Worm.
Jeg tror, at vi er i en situation lige nu, hvor skolelederne bliver rigtig begejstret, hvis de kan ansætte en uddannet lærer. Så er specialiseringen mindre vigtig.
Skolelederformand Claus Hjortdal
”Desuden er dansk med afstand det største fag i folkeskolen. Eleverne har 2.160 dansktimer i folkeskolen, mens de har 1.350 undervisningstimer i matematik”.
Selvom matematik samles til ét undervisningsfag for de studerende, der vælger det som deres første og dermed store undervisningsfag, udgår aldersspecialiseringen i matematik fra 1.-6- klasse ikke helt.
De studerende vil i stedet kunne vælge faget som deres mindre 2. eller 3. undervisningsfag, hvis de har valgt dansk eller engelsk som deres første undervisningsfag. Men der vil ikke være et undervisningsfag alene til matematik i de store klasser.
"Det er gjort i en erkendelse af, at vi kan se, der ikke har været nok studerende, der har valgte matematik til indskolingen", siger hun.
Skolelederformand: Kan gå ud over de nye læreres kompetencer
Selvom langt flere studerende har valgt at uddanne sig til at undervise de ældre elever, er det ikke umiddelbart noget, som landets skoleledere har kunnet mærke, når de har skullet ansætte lærere til de små klasser.
Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal fortæller, at han i hvert fald ikke har hørt, at det skulle være svært at få ansat dansk- og matematiklærere i indskolingen.
Han peger dog på, at det muligvis skyldes, at det er et større problem, der fylder ude på skolerne.
”Jeg tror, at vi er i en situation lige nu, hvor skolelederne bliver rigtig begejstret, hvis de kan ansætte en uddannet lærer. Så er specialiseringen mindre vigtig”.
Han synes dog, at det er betænkeligt, at der er så stor forskel på valget af specialisering på læreruddannelsen.
”Det kan jo betyde, at vi ikke har gode nok kompetencer til den tidlige undervisning i dansk og matematik, der ellers er så vigtig. Det er jo her, man lærer de helt grundlæggende ting som at læse og få begejstring for fagene”, siger Claus Hjortdal.
Tilføjet den 13. april: Det fremgik tidligere, at alderspecialiseringen i dansk og matematik blev indført i 2013. Det er ikke korrekt. Alderspecialiseringen blev indført i 2007. Redaktionen beklager fejlen.
Derfor laves det om: Matematik til de små var ikke populært nok
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.