Der er huller i forbrugernes viden om deres rettigheder

Mange ved for eksempel ikke, hvem der skal bevise, om en vare var mangelfuld, da handlen blev indgået. Det viser en undersøgelse, som Gallup har gennemført for Forbrugerstyrelsens hotline. Undersøgelsen er beskrevet i Forbrugerstyrelsens nyhedsbrev, Nyt fra kunderne.

Mange forbrugere har svært ved at skelne mellem formodningsreglen og reklamationsretten. Hvor reklamationsretten giver ret til at reklamere over et produkt i to år, mens formodningsreglen siger, at hvis fejlen opstår efter seks måneder efter levering, så er det forbrugerens ansvar at sandsynliggøre, at fejlen var til stede på leveringstidspunket.

Men hver tredje forbruger tror, at man automatisk går ud fra, at en fejl, der viser sig op til to år efter levering, var til stede, da forbrugeren købte varen.

2 ud af 3 tror, man har ret til at levere varen tilbage

Forbrugerne har også forskellige opfattelser af deres ret til at fortryde en handel.

- En tredjedel tror, at en forbruger har ret til at bytte en vare, blot emballagen er ubrudt.

- En anden tredjedel tror, at forbrugerne har ret til at få et tilgodebevis eller bytte varen til noget andet.

- Den sidste tredjedel er klar over, at danske butikker ifølge lovgivningen ikke er forpligtet til at tage en vare tilbage.

40 procent af danske forbrugere tror, at butikkerne er forpligtede til at sælge en vare til den pris, der står i annoncen. Men sådan er det ikke, for butikken har ret til at gøre opmærksom på, at der er fejl i tilbudsavisen og derefter sælge vare til den rigtige pris.

Forbrugerstyrelsen opfordrer butikkerne til at skilte tydeligt med de mest almindelige regler.

"Tydelig information kan være med til at mindske antallet af utilfredse kunder", siger vicedirektør i Forbrugerstyrelsen Mogens Hansen i nyhedsbrevet.