Der er en række gevinster med undervisning, hvor kroppen kommer med. Fra 1. august er 45 minutters bevægelse et krav til alle elevers hverdag.
Men hvordan gør man det? Og hvordan gør man det på en fagligt forankret kvalificeret måde?
Ifølge Claus Løgstrup Ottesen, der oprindeligt er læreruddannet, men i dag er Adjunkt ved Videncenter for Sundhedsfremme, University College Syddanmark, har det i første omgang handlet om på skolerne at finde ud af, hvad der skal gøres i de 45 minutters daglig bevægelse.
"Der har været et kæmpe behov for inspiration i forhold til at inddrage bevægelse i både pauser og undervisning. Så det første skridt har været at give inspiration. Og lige nu bliver der produceret en masse materiale, der imødekommer det behov", siger Claus Løgstrup Ottesen, der været med til at udvikle undervisningsmaterialet "Bevægelse i undervisningen" til Aktiv rundt i Danmark, som han fortæller i dag er ude påhver fjerde skole i landet.
"Det næste skridt er en didaktisk bevidsthed om, hvordan vi kan bruge bevægelse i undervisningen. Altså en didaktisk bevidsthed om, at der er forskellige måder at inddrage bevægelse på. Der er et behov for at kunne tydeliggøre, hvilke læringsmål det giver det mening at inddrage bevægelsesaktiviteter i. Det er det, man med andre ord kan kalde en begrundet praksis", siger Claus Løgstrup Ottesen. Han springer i den anledning ud som blogger på folkeskolen.dk, hvor han vil præsentere en ny model for bevægelse integreret i undervisningen.
Ujævnt vidensniveau I følge Claus Løgstrup Ottesen er vidensniveauet i forhold til bevægelse spredt i forhold til lærerne og skolernes forudgående forudsætninger.
"Det er meget forskelligt, fra skole til skole og fra lærer til lærer. Hvis man som idrætslærer eller pædagog har arbejdet med det i andre sammenhænge, så oplever jeg, at mange har god inspiration og erfaringer", siger Claus Løgstrup Ottesen. Han synes, det faglige sprog i forhold til bevægelse, mangler nuancer i forhold til at skelne mellem de forskellige bevægelsesaktiviteter.
"Problemet kan være, at lige nu bliver der bare sagt, at der skal integreres 45 minutters bevægelse i skoledagen. Det er et kvantitativt krav, men det vigtigste er, at vi skal kunne begrunde den her praksis. Et skrækscenarie kan være, at man bare putter en masse bevægelse ind uden at overveje, hvilke læringsmål, man opfylder med dem. Og ikke mindst, hvordan man supplerer alt det andet, man arbejder med", siger Claus Løgstrup Ottesen og uddyber:
"Min næste anke er, at der kan komme et fokus, hvor bevægelse er det eneste rigtige. Og der er min pointe, at nej, bevægelse er et supplement, til de andre måder at undervise på. Og det synes jeg er vigtigt at synliggøre også som lærer. Og det forsøger min model at skabe et sprog for", siger Claus Løgstrup Ottesen.
Læs mere om "Aktiv rundt i Danmark" via linket til højre for artiklen.
Kan bevægelse udvikle matematik-kompetencer
”Der er behov for didaktisk udvikling af bevægelsen”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.