En meget bred roman om en forfatter, Thomas Larsen, der går til filmen, bliver drejebogsskribent og filminstruktør. Bogen foregår i 1930ernes København og Berlin. Både her og der i tæt tilknytning til filmmiljøet. Dét får læseren meget at vide om. Der savnes ikke oplysninger om filmens økonomi, arbejdsgang, produktionsvilkår og om atmosfæren i filmstudiet. Men romanen lykkes ikke med sammenkoblingen af personfremstilling og miljøskildring. Dens fortælleteknik virker ikke overbevisende; hovedpersonen er og forbliver ret så konturløs. Bogen formår ikke at gøre mennesker, tider og begivenheder sanseligt nærværende. Fiktionen tørrer ud, og sagprosaen tager ofte over. Der savnes et egalt, gennemført stilleje. Bogen er mere af navn end af gavn en roman. Kan hverken anbefales til underviseren eller til undervisningen.
Anmeldelse
Den tredje historie
Klik for at skrive manchettekst.
Den tredje historie
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.