At få denne bog i hånden gav flere associationer. En gik til Jørgen Clevin, en anden til en fjern fortid som barn i Louisianas første "børneparkering" sidst i 1950'erne. Relationen til Clevin skyldes primært illustratoren Simon Bangs valg af udtryk, der i sin enkle, klart formidlende form har tydelige referencer til de bedste af Clevins arbejder, fra den tid hvor Louisiana endnu var ung.
Da museet åbnede i 1958, var jeg knap fem år, og mine forældre var blandt de første medlemmer af det, der siden er blevet Louisianaklubben. Formidlingen til det ungdommelige publikum fandt sted under trappen i den gamle hovedbygning, hvor et orgie af farver og papir kunne underholde i flere timer.
Bogen her - hvor den store tommelfinger henviser til kunstneren Cesars værk af samme navn fra 1968 - er ikke som sådan nytænkende i sin formidlingsform, men den er klar i sin intention, stoffet introduceres gennem enkle, praktiske øvelser, forklaringerne er skrevet i et letlæseligt og informativt sprog, og kunstværkerne er velvalgte.
For mere eksperimenterende billedkunstlærere vil den måske forekomme en anelse støvet, mens andre, såvel lærere som pædagoger og mere private folk, vil nyde at kunne gå i lag med at introducere kunstneriske udtryk ved hjælp af de otte temaer, for eksempel figur, form, komposition og lærred. De illustrerede værker slår enkle cirkelslag omkring udvalgte kunstretninger i det 20. århundrede.
Den store tommelfinger
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.