Giv mig din taske, siger skuespilleren, mens hun ser lige på mig. Men da min taske indeholder notesblok, optageudstyr og papir, modsætter jeg mig.
Nå, men så vil jeg have dit tørklæde, siger hun.
Det får hun lov til, og da jeg sætter mig kan jeg se mit tørklæde ligge i en bunke på scenen sammen med en masse tasker - alle taget fra deres ejermænd.
Som de ligger der er taskerne helt anonyme, og alligevel fyldt med historier. Men lige nu er de ingens.
Sådan skete det også for Maria og hendes familie, der sammen med andre jøder under 2. verdenskrig blev deporteret til en flygtningelejr. Deres tøj, tasker og alle ejendele blev konfiskeret. Selv blev de desinficeret, fik fjernet enhver form for personlighed, fik tatoveret et fangenummer på armen.
Blev et fangenummer.
I Teater 2 Tusinds associative, billedrige og musikalske fortælleform får vi et blik ind det liv og de tanker, som folder sig ud på trods af det stramme liv i lejren. De tre skuespillere træder ind og ud af roller, griber harpe, fløjte og violin. Lader det ene ord veksle med det andet, og mens de bevæger sig op og ned af de lave trapper i scenens midte, præsenterer de os for barske kommandanter, heroiske handlinger - som at smugle et brød ud fra officerernes køkken - og gerninger, der skriger efter en lys fremtid i lejrens dystre mørke. Som da en kvinde på tærsklen til den visse død - fangevogterne henter hende - overlader sit kæreste eje, en lille bog med historien om den grimme ælling, til pigen Maria. Nu er det din historie, indprenter hun pigen med et sidste blik ud over det sølle menneskelige liv i barakken.
Den bog bliver Marias liv. Mens hun selv går meget igennem, læser og læser hun om ællingen, der går så grueligt meget igennem. Med bogen i hånden flygter hun fra livet i barakkerne, ind i historien. Og når hun nægter at tage mad til sig, er det kun mens en anden kvinde læser op for hende af bogen, at hun spiser. Små smuler mad ryger ned. Spis! Lev!
Med udgangspunkt i H.C. Andersens kendte historie om verdens ondskab - i det små - og med en ramme sat i en af 40ernes vesteuropæiske koncentrationslejre, fokuserer Teater 2 Tusind på en enkelt af mange skæbner. Gennem denne enkelte pige og hendes klyngen sig til denne enkelte bog, hendes egen historie får den store historie et menneskeligt ansigt.
Flot hjulpet på vej af tre gode spillere. Med udstråling og musikalitet foredrager de, fortæller de, fremviser de Marias lille, og meget grusomme historie. En historie, hvor der trods alt er håb til det sidste blad er vendt.
Den store historie - og den lille
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.