"Den stjålne historie" er en forestilling af den fiktive slags om, hvordan H.C. Andersen fik idéen til historien "Flipperne". Stemningen i bogen er sær, men interessant. Sproget er gammeldags, men rigt på vitaminer. Det vil de fleste børn have brug for en litteraturformidler for at få øje på.
Den stjålne historie tilhører i virkeligheden Povl Peter. Han er drengen uden far, der slider og slæber på herremandens papirfabrik, når han ikke terper i skolen hos lærer Møller. Men han er også drengen med rotten Remus, der digter historier og forsvinder ind i andre verdener på vers og rim og vanvittige fantasier.
Om for eksempel Flip og Flup. Historien om netop disse to flipper fra papirfabrikkens kludebunke ender i hånden på den omrejsende nationaldigter, Hans Christian Andersen. Han tager teksten til sig - stjæler - men det er bare ærgerligt, for Povl Peter ejer ikke retten til at sige nej. Det vigtigste er alligevel, at Emilie ved, hvordan det hænger sammen.
Nok er temaet om forholdet mellem fantasi og virkelighed i det filosofiske hjørne, men handlingsgangen er der ikke noget abstrakt ved. Der er både rottevæddeløb, piger, man ikke kan få ud af hovedet, sindssyge træskomænd og kidnapninger ved højlys dag.
I frilæsningssammenhæng er "Den stjålne historie" med sit emne og sprog en bog for de få. Men integreret i et undervisningsforløb om H.C. Andersen, romantikken eller "Flipperne" kan den blive en bog for de mange. Fra cirka 11 år.
Den stjålne historie
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.