Den spanske borgerkrig

For 70 år siden, den 18. juli 1936, udbrød den spanske borgerkrig. I realeksamens tid kaldte vi den for "generalprøven" på Anden Verdenskrig, blandt andet fordi Hitler og Mussolini støttede Franco og hans oprørsgeneraler, mens Stalin aktivt blandede sig på den republikanske regerings side.

Borgerkrigen fik et rædselsfuldt forløb. Mere end 600.000 spaniere omkom i løbet af de tre år, krigen varede. Francos side vandt borgerkrigen, og han førte Spanien ud i en diktatorisk ørkenvandring, som først sluttede med Francos død i 1975.

Normalt er det sejrherren, der skriver historien. I Spanien blev det taberne. Men heller ikke taberne var helgener. Beevor konstaterer, efter at have været nede i russiske arkiver, at vanvittige magtkampe og politiske henrettelser underminerede regeringssiden.

Beevor giver en fremragende optakt til borgerkrigens udbrud. Situationen i 1936 var så betændt, at alle var klar over, at noget ville ske.

Fra bøgerne om Stalingrad og Berlin kender vi Beevors varemærke: Han har eminent sans for den øjeåbnende detalje, mens han samtidig har helt styr på overblikket og de store linjer. Hans beskrivelse af Guernicas ødelæggelse er ætsende. I det hele taget er Beevor en gave til den vågne historielærer.

Min eneste indvending mod denne danske udgave, som er fint udstyret med noter og et flot register, er, at den udførlige litteraturliste ikke er bearbejdet til danske læsere. André Malraux' forrygende roman "Håbet" bærer sin franske titel. Ernest Hemingways udødelige "Hvem ringer klokkerne for?" findes slet ikke på listen, selv om vi på side 313 kan læse, hvilken offensiv der dannede baggrund for romanen.