Den professionelle elev

Projekt Den Professionelle Elev er et udviklingsarbejde i Køge Kommune, der gik i gang i august sidste år, og som afsluttes i foråret med en rapport - og en elevrådsfest.

Men hvad er en professionel skoleelev egentlig?

- Begrebet om den professionelle elev udspringer af begrebet om den professionelle lærer, der i sin undervisning behersker de forskellige metoder, siger Karin Larsen. Hun er pædagogisk konsulent og kontaktperson til fælleselevrådet i Køge.

- På samme måde er den professionelle elev bevidst om sin egen læring. Han eller hun ved, at man kan lære på mange forskellige måder. Man kan lære ved at se, høre, lugte, røre ved tingene og så videre.

- Den professionelle elev ved, hvordan man bliver god til noget, og tager ansvaret for sin egen læring.

Elevrådet fik ideen

Det var fælleselevrådet, der fik ideen til projektet, hvis formål 'er at få større indsigt i de demokratiske læreprocesser og at få/tage ansvar for egen læring', som rådet skrev i sin ansøgning til kommunen.

- Det er et projekt, der skal være med til at lave undervisningen om, siger formand for fælleselevrådet, Britt Abildgaard.

- Undervisningen skal gøres sjovere og mere interessant. Der skal være mere emne- og gruppearbejde, og vi vil selv være med til at bestemme, hvad vi skal lave. Det skal ikke bare være læreren, der står og snakker hele tiden.

En lærer kan undervise enhver elev, men han kan ikke lære nogen noget, hvis de ikke selv er indstillet på det, siger hun.

Kommunen donerede en ekstra ugentlig time til otte pilotklasser fra diverse klassetrin. Dertil midler til en række workshops med foredrag af skolefolk om projektarbejde, selvværd med videre. Endelig har kommunen givet timer til lærer Marianne Gjelstrup, der til april skal sammenfatte erfaringerne i en rapport.

- Foreløbig er det gået over al forventning. Vi har diskuteret demokrati og medindflydelse, og klasserne er blevet skubbet mere sammen, fordi de arbejder sammen om noget, de er interesseret i, siger Britt Abildgaard, der løbende modtager rapporter fra de forskellige skoler, der er med i projektet.

Hvordan bliver man god

En af dem er Højelse Skole, der har 22 lærere og 250 elever. 4. klasse med 18 elever er med i Den Professionelle Elev.

Hvad kan man, når man er en professionel elev?

- Man kan være med til at bestemme, siger Jørgen.

- Man kan være god til at læse og skrive, siger Mathias.

Klassen satte i september sidste år projektet i gang ved at interviewe folk, typisk familiemedlemmer, der var gode til et eller andet.

Hvordan var de blevet gode til at bowle, ride og så videre, spurgte eleverne. Gennem vilje, mod, tålmodighed, træning og lyst, lød svarene.

Derpå gennemførte eleverne et teater-projekt, som de selv var med til at planlægge.

Men faktisk vil de nu her i januar helst snakke om, at de har fået lov til at være med til at bestemme, hvad de skal lave i de næste syv uger i dansk.

Denne medbestemmelse på indholdet i fagene havde eleverne hørt om i en workshop, hvor en skoleleder udefra fortalte dem om, hvordan de kunne være med til at lave et skema.

Det har de så nu gjort sammen med deres dansklærer, Marianne Gjelstrup: Mandag (to lektioner) - staveord, opgave og frit dansk. Tirsdag (en lektion) - opgave. Onsdag (en lektion) - staveord, grammatik og skrivemappe. Torsdag (en lektion) - opgave. Fredag (tre lektioner) - staveord, opgave, grammatik og edb.

Ud over disse faglige felter har eleverne sat sig individuelle mål for de næste syv uger. Én vil arbejde for at få en pænere håndskrift, én vil læse bedre, og andre vil blive bedre til at tegne dyr, slå en vejrmølle og få tjek på dobbeltkonsonanterne

Klassen har været vant til tværfaglige projekter fra 1. klasse med en høj grad af medbestemmelse. Nu falder det naturligt også at kræve indflydelse på undervisningen i fagene.

- For mig er det et erkendelsesspring. Selvfølgelig skal eleverne også være med til at planlægge indholdet i den almindelige undervisning. Hvorfor ikke, spørger Marianne Gjelstrup.

jvo