Bogen er skrevet med inspiration og materiale fra et norsk forskningsprojekt (profesjonalitetens mange ansikter) med kvalitative interview med 40 erhvervsudøvere med få års praksiserfaring, heraf ti lærere; de øvrige socialarbejdere og sygeplejere. Ud over empiri bygger bogen på forfatterens egne erfaringer og egne teoretiske studier. Det er ifølge forfatteren ikke en bog med en hovedintention om at præsentere og drøfte teori. Fokus er på praksis, og den teori, der inddrages, tjener praktiske formål. Og intentionen lykkes.
Hensigten har været at skrive en bog, der indeholder både empirisk og teoretisk materiale, som i samspil med læsernes egne erfaringer kan bruges som grundlag for refleksioner, der kan styrke professionaliteten blandt lærere. Der er til det formål masser af stof i form af eksempler, casemateriale, begrebsafklaringer med videre, der gør bogen velegnet til brug i både læreruddannelse, lærerefteruddannelse, lærerteam, lokale studiegrupper og lignende. Bogen er oplagt læsning for skoleledere, praktiklærere og undervisere på læreruddannelserne.
Efter opridsning af en række af de udfordringer, som dagens samfund stiller til skolen og lærerne, præsenteres flere professionalitetsforestillinger og bud på lærerkompetencer. Professionsudøverens magt, og forholdet mellem magt og professionalitet, får en særlig grundig behandling. Det samme gælder forskellen på privat og professionel væremåde. I denne sammenhæng er der væsentlige afsnit om dokumentation, analyse, tilbagemelding, kritik, respekt, mod, loyalitet og risiko for stempling og krænkelse, både af elever og af kolleger. Der gemmer sig bag disse emner mange og svære krav til en professionel lærer. Det er derfor befriende i sammenhængen at finde formuleringen: "Å være profesjonell er ikke det samme som å være perfekt og aldri gjøre feil. Profesjonelle lærere trenger derfor noen å diskutere med for å bli mer bevisst på egen yrkesutøvelse og på de valgene som tas, og for å håndtere de reelle dilemmaene de oplever å stå overfor".
Med udgangspunkt i citatet giver det derfor god mening i bogens sidste halvdel at have et kapitel om krav til en professionel skole. Her opridses kendetegn ved en professionel skolekultur som en skole med en tilstedeværende og åben ledelse, der er i dialog med lærerne, og som giver lærerne den tilbagemelding på deres arbejde, som de fleste lærere ifølge den tilgrundliggende empiri ønsker. "Skolens dilemmaer, de reelle motsetninger, er ikke et anliggende som kan overlates til den enkelte lærer å bære alene. Dilemmaene bør bli genstand for felles diskusjon på skolen og også for skoleforskning og politisk debat".
Den profesjonelle lærer
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.