De to pædagoger Ulla Jacobsen og Solveig Irene Tøstesen har samlet deres erfaringer i bogen "Stjernedrys". Den er skrevet for at videregive metoderne fra deres arbejde med at bruge kunst til at skabe sammenhæng og helhed i børns institutionsliv og i overgangene fra den ene institution til den anden.
Bogen tager udgangspunkt i Howard Gardners teori om de mange intelligenser og er ligeledes inspireret af det pædagogiske arbejde, der er gennemført i en italiensk kommune, Reggio Emilia.
Der er mange overvejelser og ideer til, hvordan man kan gennemføre et kunstprojekt i samarbejde med en kunstner og i samarbejdet med andre institutioner. Pædagogisk får man også foræret en del sidegevinster, der automatisk følger med projektet. Det drejer sig om både forældresamarbejde og inklusion.
Det er en flot bog med masser af selvportrætter malet af børn og fotos af børnene.
Jeg gad vide, hvor mange institutioner der har mulighed for at indgå i et så tæt samarbejde med hinanden i forløb, som strækker sig over tre måneder. De har jævnlige møder og en god økonomi som ramme om dette værdifulde pædagogiske arbejde. Mon ikke det er et projekt fra en tid, hvor kommunerne havde flere penge?
Jeg vil gerne anbefale bogen til nyuddannede pædagoger. Der er meget inspiration at hente, hvis man gerne vil i gang. Vi får alle ideer og argumenter foræret. Det er et vigtigt bidrag til at synliggøre det pædagogiske arbejde med børnene og udvikle samarbejde og kreativitet.
Den pædagogiske kunst
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.