Den omvendte verden

Jeg kan ikke anbefale nogen at kaste sig ud i 'Den omvendte verden'. Historien er tynd, og sproget er fyldt med fantasiløse slangudtryk. Jeg nævner i flæng: Garantrisse, strisserpanser, små sortlakerede duksedrenge, knippelsvingende nakkedaskere, pytrøje, sengesauna. Og det trods forfatteren i forordet skriver: 'Angående sproget: Det er støvsuget for eder og slang.'

Handlingen er i sin gribende enkelthed: Mormor fortæller, at hun har fået en bøde for at køre for langsomt. Man er i familien enige om, at det er den omvendte verden.

Sønnen får nu til opgave at finde ud af, hvad den omvendte verden egentlig er. Han går i seng om drømmer. Dernæst følger 25 drømme, der på forskellig vis skal belyse fænomenet. Næste morgen har sønnen via drømmene opklaret, hvad den omvendte verden er: 'Vores verden er skrupskør. I den omvendte verden opfører man sig fornuftigt!'

Det er småt med humor, og der er ingen belæg for sønnens konklusion i de 25 drømme-scener. Til gengæld er der en masse regibemærkninger omkring kostumerne: Ole Lukøje natkjole, natbukser (der skal trækkes ned i), små vaskeskindslændeklæder, vovede badebukser, små pigetrusser, våde badedragter, brydertrikot, smarte små underbukser og mere af den slags.

Jeg er ikke stødt på skoleelever, der har lyst til at optræde i den slags 'kostume'!