Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Den nye sangskat

Klik for at skrive manchettekst.

Tonny Hansen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:25

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Det har ofte været nødvendigt at dreje 0-0-0 for hjælp, når man har villet præsentere eleverne for nyere danske sangtekster, bortset fra de få der er med i Højskolesangbogen. Dette gode - men noget inkonsekvente - udvalg råder bod på nogle af manglerne. Steppeulvene, Nanna Lüders, Sebastian, Shubidua og mange af de andre - især virker det, som om 80'er-poppen virkelig er slået igennem hos redaktørerne.

Titel: Den nye sangskat

Pris: 247,50 kroner

Sider: 392 sider

Type: Bog

Forlag: Alinea

Udvælgelseskriterierne virker lidt uklare. "Sangen om fredskravet" falder uden for tidsrammen. Den er skrevet i forbindelse med indsamlingen af underskrifter på Stockholmsappellen i 1951. Aakjærs "Jens Vejmand" er også af ældre dato, men med ny musik af Mathias Grip. Lidt ærgerligt at man så kun gengiver de tre vers, der indgår i hans version. Jeg synes ikke, at fællessang behøver at lægge sig tæt op ad en bestemt fortolkning. Hvis melodien holder, går den vel an til alle vers.

Selvfølgelig vil man altid savne nogle af sine personlige favoritter. Jeg ville godt have sunget Peter Bellis "Ulven Peter" eller "København fra en DC9". Og måske have undværet nogle af de mest kendte Kim Larsen- eller Anne Linnet-sange, som man kan finde i mange samlinger.

Her og der finder man udprægede Dansktop-sange. Og vel har de da en plads i den danske folkelige kultur, men teksterne er altså virkelig banale. Prøv som selskabsleg at læse Henning Jørgensens "Mini-Max". Den sidste, der krummer tæer, har vundet!

Men alt i alt en god samling til musikundervisning og genrelæsning. Og lejrbålssang, når tiden er til det.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Den nye sangskat

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS