Den menneskelige ressource

Videnssamfundets vigtigste konkurrenceparameter handler især om udvikling og anvendelse af menneskelige ressourcer.

Det er på den parole, at Huset Mandag Morgen har nedsat det såkaldte Kompetenceråd, der er en slags selvbestaltet supplement til regeringens økonomiske vismænd.

Ikke kun teknologien, også medarbejderne skal med andre ord produktudvikles. Men er denne anskuelsesform ikke udtryk for et kynisk, økonomisk orienteret menneskesyn? Skal folkeskolen og hele uddannelsessystemet i videnssamfundet bare uddanne til erhvervslivet?

Nej, svarer vismændene, der præsenterede et 'nationalt kompetenceregnskab' i sidste uge. Sådan skal rådets visioner ikke forstås; rådets overordnede værdimæssige afsæt er, at Danmark skal udvikle kompetencer, som øger både landets konkurrencekraft og sammenhængskraft og skaberkraft.

'Skolen har stadig en dannelsesopgave', uddyber kompetencevismand og professor ved Danmarks Lærerhøjskole Per Schultz Jørgensen. 'Det er bare en ny dannelse. Kompetencerne skal forstås bredt. De skal give kvalitet i menneskets eget liv. Og med sammenhængskraft mener vi, at danskerne skal være solidariske, etiske og moralske'.

'Ellers får vi et endnu mere polariseret samfund', tilføjer overvismand Lars Kolind, tidligere administrerende direktør i Oticon.

'Hvis vi kun havde konkurrencekraften med, ville vi få en rovdrift på kompetencer, som man ser det i Japan, hvor medarbejderne ikke har et liv uden for virksomheden', siger Per Schultz Jørgensen.

Han opfordrer skoleledere, lærere og skolebestyrelser til at bruge det nationale kompetenceregnskab til faglig refleksion.

Regnskabet bygger på fire kernekompetencer - evnen til at lære, evnen til at samarbejde, evnen til at skabe mening og viljen til at forandre.

Kernekompetencerne indeholder ti delkompetencer, og rådet har fundet frem til 132 statistikker, der fortæller noget om disse kompetencer, som har fået karakterer efter 13-skalaen.

Samlet blev det til et blødt 8-tal. Danskerne er kun halvkompetente. Værst står det til med iværksætterånden. Der får vi 6, og overvismand Lars Kolind opfordrer befolkningen og regeringen til at sætte fokus på dén. Og også på vores evne til at kommunikere internationalt. 8-tallet er ikke godt nok.

'Vi må tænke mere globalt, ikke mindst folkeskolen, der er utrolig national i sit perspektiv', siger Lars Kolind.

Kompetencerådets rapport 1999, Det Nationale Kompetenceregnskab, er på 79 sider og er udgivet af Strategisk Forum - Huset Mandag Morgen