Dette idékatalog er en nyhed fra Rådet for Større Færdselssikkerhed. Det skal give læreren idéer til, hvordan man kan arbejde med cyklen og cykling i de yngste klasser. Altså ikke kun i 2.-3. klasse, som 'rådet' anbefaler i deres materialeoversigt. En del af hæftets idéer kan med udbytte også anvendes såvel i børnehaveklassen som i 4. klasse.
Første del, 'Cykeltjek', lægger vægt på, at eleverne lærer deres cykel at kende. I anden del, 'Cykelbeherskelse', skal eleverne blive mere bevidste om, hvad de magter på deres cykel. Der gives en række eksempler påøvelser, som kan bruges til at fremme deres beherskelse af cyklen. Endvidere gives der forslag til en manøvrebane samt anvisning på, hvordan man laver manøvreprøven. Hæftets sidste del, 'Kryds og rundkørsler', handler om, hvordan man færdes i trafikken. Vedlagt indeholder hæftet blandt andet oplæg til et diplom og et brev til forældrene.
'Den lille cyklistprøve - og 1001 andre måder at beskæftige sig med cyklen på' er et meget spændende materiale med en masse gode idéer for eksempel cykelværksted, cykelkunst, bremseoplevelser, refleks- og lygteøvelser, manøvreøvelser, cykelorienteringsløb, synkroncykling, cykelcross, vigepligtøvelser og lege.
Materialet kan stærkt anbefales. Det er faktisk lige til at gå til!
Uden at overdrive vil jeg sige, at det er utroligt, hvad man her får for 37 kroner.
Den lille cyklistprøve
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.