Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Den levende verden

Natur/teknik 5.-6. klasse

Valdemar Kappel
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

'17 maj. Tung sø. God vind. Jeg er kok i dag og fandt syv flyvefisk på dækket, en blæksprutte på taget og en ukendt fisk i Torsteins sovepose . . .'

Dette er den usædvanlige og motiverende indgang til grundbogens behandling af havet. På 12 sider tages læseren med på en informativ, spændende og dækkende rejse over to tredjedele af klodens areal. Her beskrives både stort og småt. Fra havstrømme til vort hjemlige Vadehavs tidevandsforskel og havets formende kræfter på vore kyster. Derefter fortælles om dyre- og planteliv på det lave vand, om kravlende og svømmende organismer, havpattedyr og fiskeri og overfiskning. Både geografiske, geologiske, biologiske og fysisk/kemiske emner behandles, så man når natur/tekniks moderfag rundt.

Havet er et af de syv overordnede temaer i grundbogen. De øvrige er: Jordens og livets udvikling, Mennesket udforsker universet, Om mennesker og teknik, Mennesket fra yderst til inderst, Fugle i Danmark og Europa - vores egen verdensdel.

Temaerne er delt op i mindre afsnit, der hver fylder to sider. Generelt er hvert opslag struktureret på samme måde. En hovedtekst illustreret med gode farvefotos og tegninger, en større ramme, der grundigt behandler en problemstilling rejst i teksten, og en lille 'Du kan selv', der giver ideer til en aktivitet. Nogle få af disse små opfordringer er dog lidt pjattede, for eksempel 'Du kan selv lave meteornedslag', hvor illustrationen viser en pige, der smadrer en stor sten ned i en mudderpøl.

Nogle steder er der små rubrikker, hvor svære ord bliver forklaret. Det er dog ikke nødvendigt i ret mange tilfælde. Sproget er sjældent veloplagt, sætningerne velovervejede. Forfatterne præsenterer en forbavsende mængde information, uden at det på nogen måde virker tørt og lærebogsagtigt. Et overskueligt layout fuldender billedet af en særdeles anvendelig bog til natur/teknikundervisning.

Arbejdsbogen består overvejende af opgaver, der samler og genopfrisker grundbogens stof. Her er både opgavetyper, der tilgodeser det relativt nye fag: Natur/teknik, og mere traditionelle, der sikrer, at eleven får en nødvendig teoretisk ballast. Det er i sig selv udmærket, men her mangler forslag til forsøg, eksperimenter og undersøgelser, men måske er denne mangel afhjulpet i lærervejledningen?

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Den levende verden

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS