Den lærende hjerne

Denne fagbog er spændende som en krimi; man kan ikke lægge den fra sig - man må hele tiden læse videre for at få vished. Det handler nemlig om, hvordan "læring sker i hjernen", og om hvordan disse processer kan understøttes pædagogisk.

Bogen er en sammenfattende fremstilling af en stor mængde hjerneforskning, som har relevans for både almen- og specialundervisningen. Stoffet bliver præsenteret systematisk, overskueligt og med en god forklarende "ordliste", det hele tiden er muligt at vende tilbage til, når man undervejs glemmer termer og begreber. På denne måde bliver det (for de fleste skolefolk) lidt uvante forskningsmateriale indbydende, tilgængeligt og meningsfuldt. Faktisk bør denne bog være obligatorisk læsning for alle læringsarbejdere, fordi den giver forklaringer og dermed handlemuligheder til nogle af de udfordringer, man møder som lærer og pædagog.

For eksempel pubertetsbarnets distraktion og manglede fokusering, som her forklares ud fra den omstrukturering, der sker i hjernen på netop dette tidspunkt i livet. Der er populært sagt "lukket på grund af ombygning". De kan altså ikke gøre for det, ungerne, ej heller kan deres forældre eller lærere.

Det er ikke alene selve læringsarbejdet, bogen giver inspiration til, også læringsmiljøet bliver berørt. Eksempelvis hvordan faktorer som søvn, mad og motion påvirker hukommelse og læreprocesser.

Det bedste budskab i bogen er dog, at det aldrig er for sent at lære nyt. Hjerne er så plastisk, at den til stadighed kan danne nye neurale netværk. "Livslang læring" bliver derved en udfordrende mulighed.

En enkelt negativ bemærkning må denne bog dog også få. En del af de håndtegnede illustrationer er så ucharmerende og ubehjælpsomme, at de skæmmer bogen. Da de heller ikke medvirker til at fremme forståelsen af teksten, er det svært at se, hvorfor de er med. Helhedsindtrykket havde vundet ved kun at medtage de figurer og illustrationer, der giver forståelsen en dimension ud over den skrevne tekst.