I 1996 lovede daværende undervisningsminister Ole Vig Jensen Folketinget at styrke befolkningens internationale kompetence i alle dele af uddannelsessystemet. Der er udsendt er inspirationshæfte til skolerne, men den internationale dimension er ikke omtalt i faghæfterne eller i de nye Klare Mål.
Evalueringsinstituttet Eva er netop gået i gang med en evaluering af, hvordan det så er gået med at inddrage den internationale dimension i fagene. en forundersøgelse har tydet på, at området er præget af ildsjæle, og at det er op til de enkelte lærere og skoleledere at vælge at sætte fokus på det intenationale. Samtidig viser forundersøgelsen, at skolerne har masser af muligheder for at finde den internationale dimension lokalt ved at udnytte de mange forskellige kulturer, som er repræsenteret blandt eleverne om ikke på skolen, så på naboskolen eller i nabokommunen.
Otte skoler skal gennemføre selvevaluering på området, og evalueringen har bl.a. til formål at se på, hvordan eleverne oplever undervisningen, hvilken betydning nationale mål og intentioner har for undervisningen, og hvad der er afgørende for, på hvilken måde, man inddrager den internationale dimension i undervisningen.
Den internationale dimension hænger på ildsjælene
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.