Læs og skriv-bøgerne om den glade gris er bygget på en pædagogisk idé, ikke langt fra guided reading-metodik, af Kirsten Wangebo. Rimteksten i de tre foldebøger er skrevet af Flemming Parmo. Jan Mogensen har tegnet. Danske Slagterier har sponsoreret!
Hvad det er, Danske Slagterier vil med denne serie af foldebøger, som er uhandy at arbejde med, kan jeg ikke begribe. Jeg synes, teksten er for tynd til at bære de mange gentagelser, metodikken kræver. Jeg synes heller ikke, indholdet er klart. I lærervejledningsfolderen får vi slagteriets facts, blandt andet at grisen jo er et produktionsdyr, mens tekst og tegning udstråler hygge og romantik. Grisens kommentar: "Ih, hvor bli'r jeg dejlig tyk, øffer den (grisen) og hviner" - er det børnevenlig realitet? Får det børn til at bede om flæskesteg?
Selvom man kan skrive med vandopløselig tusch på bagsiden af bøgerne, ville jeg aldrig bruge 500 kroner på en "Glad gris"-bogpakke.
Den glade gris kommer til verden / Den glade gris i forretningen / Den glade gris på gården
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.